Hjertet veksler mellem to faser: sammentrækningsfasen (systole) og fyldningsfasen eller hvilefasen (diastole). Disse to faser udgør tilsammen hjertecyklus. Normalt har hjertet 60 til 80 cykler per minut i hvile. Hjertet påvirkes af fysisk aktivitet, psyken (fx stress), hormoner (fx adrenalin), nydelsesmidler (fx kaffe), med flere.
Systolen er den fase, hvor hjertets hjertekamre trækker sig sammen, så blod pumpes ud i det store og det lille kredsløb. I systolen trækker hjertemusklen sig sammen, så hjertekammervoluminet reduceres og trykket øges. Når trykket inde i hjertekamrene er højere, end det er i hovedpulsåren og lungearterien, åbnes klapperne til disse blodårer, og blod pumpes ud fra hjertekamrene.
I diastolen slapper muskulaturen i hjertekamrene af, så volumet inde i kamrene øges. Det gør, at hjertekamrene fyldes med veneblod på grund af trykgradienten, der opstår, og ikke kun på grund af blodtrykket på venesiden. Sidste fase i fyldningen foregår ved, at forkamrene trækker sig sammen og presser blod ind i hjertekamrene. Voluminet i hjertekamrene, efter at diastolen er færdig, kaldes endediastolisk volumen (EDV). Derefter starter en ny systole, hvor blod pumpes ud fra hjertekamrene. Selv om hjertet har en effektiv sammentrækning, vil der være lidt blod tilbage i hjertekamrene efter systolen; dette volumen kaldes endesystolisk volumen (ESV).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.