ignimbrit

Ignimbrit, vulkanske pyroklastiske bjergarter, der består af krystaller, pimpsten og brudstykker af bjergarter indlejret i en grundmasse, der hovedsagelig består af skår af vulkansk glas. Glasskårene er ofte svejset sammen (svejsetuf) og danner flammelignende strukturer. De enkelte ignimbritenheder kan være mere end 100 km lange, over 100 m tykke og rumme mere end 10.000 km³ materiale.

De er dannet ved nuée ardente vulkanudbrud, hvor magmadråber, krystaller og bjergartsfragmenter er opslæmmet i vulkansk gas, et eksempel på fluidisering. Ignimbritstrømme kan bevæge sig med hastigheder op til 100 km/h. De udgør den voldsomste type af vulkanudbrud og vil kunne forårsage naturkatastrofer af hidtil uhørt omfang, hvis de sker i et tætbebygget område. Det største udbrud i 1900-t. skete i et øde område i vulkanen Katmai i Alaska i 1912, hvor Valley of 10.000 Smokes blev dannet. Dette udbrud var dog ubetydeligt i forhold til de enorme forekomster fra tidligere jordperioder, der findes i fx det vestlige USA, i New Zealand og i det centrale Italien.