VOOZH about

URL: https://lex.dk/induktion_-_logisk_metode

⇱ induktion – logisk metode – Lex


Spring til hovedindholdet

induktion (logisk metode)

Induktion, inden for logik og metodelære en række slutninger. Den grundlæggende form er induktion ved simpel opregning, hvor der sluttes fra, at alle hidtil iagttagne forekomster af fænomener af typen S har besiddet egenskaben P, til at nye eller alle forekomster af S-fænomener besidder P. Fx slutningen fra (de singulære udsagn), at hver enkelt hidtil observeret svane har været hvid, til (det universelle udsagn), at alle svaner er hvide; jf. empirisk generalisation.

Faktaboks

Etymologi
Ordet induktion er afledt af latin inducere, af in- og afledn. af latin ducere 'føre, lede'.

En sådan slutning er ikke logisk gyldig, idet man uden selvmodsigelse kan hævde præmisserne og benægte konklusionen. At universelle udsagn således er principielt ubeviselige, udgør kernen i det såkaldte induktionsproblem, der har foranlediget en række forskellige syn på erkendelse og videnskabelig metode.

Ifølge induktivisterne bygger videnskaberne på induktion. Et mål har derfor været at udvikle en induktiv logik, en sandsynlighedslogik, ud fra hvilken induktive slutninger fører til konklusioner, der kan tillægges en vis grad af sandsynlighed. Ifølge falsifikationisterne bygger videnskabelig ræsonneren ikke på induktion, men på anvendelse af den hypotetisk-deduktive metode.

En anden form for induktion er analogislutningen, der er en slutning fra, at der i en henseende er lighed mellem to ting, til, at der også er lighed på andre punkter; jf. analogi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Filosofiens grundbegreber

Søren Harnow Klausen
Professor, dr.phil, Syddansk Universitet
👁 Den Danske Ordbog logo

Det sker

Påske

Påske er påskekyllinger, påskefrokoster og forhåbentlig påskesol. Påsken er også den største af de jødiske fester samt den ældste og vigtigste kristne fest. Den falder forskelligt fra år til år, men altid i slutningen af marts eller i løbet af april.

👁 Image

Artemis II

Artemis II er den anden opsendelse i Måneprogrammet Artemis, og det er den første bemandede opsendelse i programmet. De fire astronauter ombord på rumkapslen Orion skal afprøve fartøjet i kredsløb om Jorden og ud forbi Månen.

👁 Image

Regeringsdannelse

Regeringsdannelsen er i gang efter det nylige folketingsvalg. Læs om processen frem til etableringen af en ny regering.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet 👁 Image