ledbevægelser

Bøjning og strækning kaldes henholdsvis fleksion og ekstension. En muskel, der har evnen til at bøje/flektere, kaldes en fleksor. For eksempel kaldes fingrenes lange bøjemuskel for musculus flexor digitorum longus. En muskel, der har evnen til at strække/ekstendere, kaldes en ekstensor. For eksempel kaldes tæernes korte strækkemuskel for musculus extensor digitorum brevis.

Drejning i et kugleled betegnes som rotation (udad-/indadrotation). Muskler, der forårsager en rotation, kaldes rotatormuskler og har ofte egne, separate navne. Skulderen har en gruppe muskler omkring sig, der kaldes rotatormanchetten, som er ansvarlig for meget af skulderens rotationskapacitet. Også hofteleddet er et typisk kugleled.

Bevægelse ud til hver side fra en tænkt midterakse kaldes abduktion eller udadføring, og muskler, der kan gøre dette, kaldes abduktormuskler. I skulderen kan deltamusklen (musculus deltoideus) abducere armen ud fra kroppen. I hånden og foden gives imidlertid betegnelsen ud fra en tænkt længdeakse langs hånd og fod, uafhængigt af kroppen i øvrigt. Når man spreder fingrene, abducerer derfor både tommel- og lillefinger.

Den modsatte bevægelse kaldes adduktion eller indadføring og sker ved hjælp af adduktormuskler. Et eksempel på en adduktormuskel er tommelens indadførende muskel (musculus adductor pollicis).

Når man vrider underarmen, så håndfladen vender opad, kaldes bevægelsen supination, og de tilhørende muskler kaldes supinatorer. Den modsatte bevægelse, hvor håndryggen vendes opad, kaldes pronation, og musklerne kaldes pronatorer.

Vrides foden, så ydersiden af foden løftes lidt op, kaldes det eversion. Det modsatte kaldes inversion.

Da bevægelserne i leddene forårsages af den viljestyrede muskulatur, kan man samtidig have en vis fornemmelse af, hvordan leddet bevæger sig, om det er i ro og hvilken stilling det i så fald har. Dette kaldes ledsans. I ledkapslerne findes der nervefibre med tryk- og strækreceptorer, der sender information til hjernen, så man er bevidst om en bevægelse i leddet. Impulserne ledes gennem rygmarvens bagstrenge op til hjernens bagerste centralvinding (gyrus postcentralis), som er centralnervesystemets øverste "station" for somatiske sansekvaliteter.

• topografisk anatomi
• bevægeapparatet
• anatomi
• led