leversvulster

Primær leverkræft udgået fra levercellerne kaldes hepatocellulært karcinom, og forkortes HCC. Det forekommer især hos personer med skrumpelever (cirrose), som bl.a. kan fremkaldes af langvarigt alkoholoverforbrug, kronisk leverbetændelse (hepatitis B og hepatitis C) og svær overvægt medførende fedtlever (steatohepatitis). HCC er ret sjælden i Danmark, mens sygdommen forekommer meget hyppigt i Afrika og Sydøstasien pga. høj hyppighed af hepatitis B-infektion. I Afrika bidrager indtagelse af fødemidler forurenet med det kræftfremkaldende (karcinogene) stof aflatoksin til den høje forekomst af HCC. Ved HCC danner svulstcellerne ofte proteinet alfaføtoprotein, som ellers kun forekommer hos fostre. Proteinet kan påvises i blodet i omkring halvdelen af tilfældene og kan anvendes som tumormarkør under behandling og opfølgning, men ikke til diagnostik.

Primær leverkræft kan også udgå fra galdevejene i leveren og kaldes da intrahepatisk cholangiocarcinom. Cholangiocarcinom er en sjælden kræftform i Danmark. I visse områder i Sydøstasien er sygdommen hyppig og udløst af kronisk angreb med visse orme i galdevejene. Risikoen for at udvikle denne kræftform er i Danmark især forhøjet hos personer med en kronisk betændelsestilstand i galdeveje kaldet primær skleroserende cholangitis, som kan forekomme med eller uden samtidig kronisk inflammatorisk tarmsygdom. Af og til kan differentialdiagnosen overfor metastaser til leveren være vanskelig og kræve yderligere undersøgelser. Ved cholangiocarcinom er tumormarkøren CA 19-9 ofte positiv og anvendes under behandling og opfølgning.

Leverkræft medfører smerter opadtil i maven, vægttab og gulsot. Ved CT-eller MR-skanning kan diagnosen af HCC oftest stilles uden biopsi hos personer med samtidig skrumpelever. Biopsi er nødvendig for diagnosen i de øvrige tilfælde.

I nogle tilfælde er det muligt at fjerne svulster, primære såvel som sekundære, kirurgisk. I sjældne tilfælde kan der udføres levertransplantation. Lokalbehandling af svulster anvendes i nogle tilfælde. Kemoembolisering ved mere udbredt sygdom i leveren anvendes ved HCC. Levetidsforlængende behandlinger omfatter kemoterapi, immunterapi og molekylært målrettet behandling ved cholangiocarcinom, mens immunterapi, angiogenesehæmmere og molekylært målrettet behandling anvendes ved HCC.

Opdages sygdommen i tidlige stadier, er helbredelse mulig. De fleste diagnosticeres dog først i sene stadier, hvor prognosen er alvorlig. 3-års overlevelse ses sjældent ved udbredt primær leverkræft, men prognosen forventes at blive forbedret på grund af nye, mere effektive behandlinger.