VOOZH about

URL: https://lex.dk/limes

⇱ limes – Lex


Spring til hovedindholdet

limes

I Regensburg opførtes i 179 under den romerske kejser Marcus Aurelius en legionslejr af sten, Castra Regina, der indgik i befæstningen af grænsen, den såkaldte limes. Formålet var at forsvare imperiet mod angreb fra barbarerne og sikre ro til handel og transport ved grænsen til det såkaldte fri Germanien. Fotografiet viser rester af den romerske befæstning. Foto 2011.

Ursula Fugmann.

Limes var i antik landmåling den yderste linje i et marksystem, en grænsevej. I bredere betydning blev navnet Limes brugt første gang af den romerske historiker Tacitus om Romerrigets nordøstlige grænse, specielt om den strækning, som løb langs Rhinen fra dens udmunding til Mainz og derfra tværs gennem det nuværende Tyskland til Passau ved Donau.

Faktaboks

Etymologi

Ordet limes er latin og betyder 'grænse'.

Fra 1. århundrede e.v.t. udbyggedes denne grænselinje med en vold og palisader. Med jævne mellemrum anbragtes mindre kasteller og lidt tilbagetrukket fra grænsen en række legionslejre, fx ved de nuværende byer Nijmegen, Xanten, Neuss, Bonn, Mainz, Strasbourg, Augsburg og Regensburg.

I 2005 blev denne strækning, kaldet Der Obergermanisch-Raetische Limes, optaget på UNESCO-konventionens Verdensarvsliste.

Formålet var at forsvare imperiet mod angreb fra barbarerne og sikre ro til handel og transport ved grænsen til det såkaldte fri Germanien.

Betegnelsen dækkede senere samtlige grænsestrækninger i Romerriget. Systemet opløstes langsomt fra slutningen af 200-tallet e.v.t. i forbindelse med de begyndende folkevandringer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Romerske provinser

Niels Bargfeldt
ph.d., Aarhus Universitet
👁 Den Danske Ordbog logo

Det sker

Påske

Påske er påskekyllinger, påskefrokoster og forhåbentlig påskesol. Påsken er også den største af de jødiske fester samt den ældste og vigtigste kristne fest. Den falder forskelligt fra år til år, men altid i slutningen af marts eller i løbet af april.

👁 Image

Artemis II

Artemis II er den anden opsendelse i Måneprogrammet Artemis, og det er den første bemandede opsendelse i programmet. De fire astronauter ombord på rumkapslen Orion skal afprøve fartøjet i kredsløb om Jorden og ud forbi Månen.

👁 Image

Regeringsdannelse

Regeringsdannelsen er i gang efter det nylige folketingsvalg. Læs om processen frem til etableringen af en ny regering.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet 👁 Image