limes

Limes var i antik landmåling den yderste linje i et marksystem, en grænsevej. I bredere betydning blev navnet Limes brugt første gang af den romerske historiker Tacitus om Romerrigets nordøstlige grænse, specielt om den strækning, som løb langs Rhinen fra dens udmunding til Mainz og derfra tværs gennem det nuværende Tyskland til Passau ved Donau.

Fra 1. århundrede e.v.t. udbyggedes denne grænselinje med en vold og palisader. Med jævne mellemrum anbragtes mindre kasteller og lidt tilbagetrukket fra grænsen en række legionslejre, fx ved de nuværende byer Nijmegen, Xanten, Neuss, Bonn, Mainz, Strasbourg, Augsburg og Regensburg.

I 2005 blev denne strækning, kaldet Der Obergermanisch-Raetische Limes, optaget på UNESCO-konventionens Verdensarvsliste.

Formålet var at forsvare imperiet mod angreb fra barbarerne og sikre ro til handel og transport ved grænsen til det såkaldte fri Germanien.

Betegnelsen dækkede senere samtlige grænsestrækninger i Romerriget. Systemet opløstes langsomt fra slutningen af 200-tallet e.v.t. i forbindelse med de begyndende folkevandringer.