nyresygdomme

Akut nyresygdom kan medføre akut nyresvigt med tab af nyrefunktion i løbet af få dage eller uger. Tilstanden viser sig oftest med reduceret urinproduktion og hævelser (ødem) i kroppen på grund af væskeophobning. Tilstanden opstår oftest på hospitaler som led i anden alvorlig sygdom eller efter store operationer.

Andre almindelige årsager er svampeforgiftning eller andre gifter (toksiner) eller medicin.

De fleste nyresygdomme har et mere kronisk forløb og kan stå på i årevis. I nogle tilfælde kan de udvikle sig til endestadium af nyresvigt med behov for dialysebehandling eller nyretransplantation. Kronisk nyresygdom kan være meget symptomfattig og bliver derfor oftest påvist tilfældigt. Diagnosen kronisk nyresygdom kan mistænkes ved fund af blod eller protein i urinen og ved blodprøver, der viser nedsat nyrefunktion.

Højt blodtryk og diabetes forårsager omkring halvdelen af tilfældene af kronisk nyresygdom. Højt blodtryk kan både være et tegn på nyresygdom og er desuden i sig selv den hyppigste årsag til nyresygdom og betegnes da nefrosklerose. Nyresygdom som skyldes diabetes kaldes diabetisk nefropati.

Mindre almindelige årsager er medfødte misdannelser, cystenyresygdom, kronisk betændelse i nyrernes karnøgler (glomerulonefritis) og kroniske infektioner.

Behandlingen af kronisk nyresygdom kan i nogle tilfælde være specifik og rette sig mod årsagen. Blodtrykskontrol er vigtig, og ved mere udtalt sygdom gives der også medicinsk behandling for at korrigere stofskifteforstyrrelser, der følger med nyresvigten.

• nyrerne
• urin
• uræmi
• akut nyreskade
• kronisk nyresygdom