pagtens ark

Pagtens ark var ifølge Det Gamle Testamente en israelitisk helligdom, fremstillet efter en plan, som Gud viste Moses på Sinai. Pagtens ark beskrives i 2. Mosebog, 25,10 ff. som en guldbeklædt kasse af akacietræ med bærestænger og med låg (nådestolen), hvorpå to vingede keruber var anbragt.

I pagtens ark blev Moselovens tavler anbragt. Israelitterne bragte den med til det forjættede land. Senere erobrede filistrene pagtens ark, men måtte give den tilbage, da den påførte dem ulykker. Kong David førte pagtens ark til Jerusalem, hvor Salomon siden lod den opstille i templet. Det er uvist, om der er en historisk kerne i disse fortællinger. Mange spekulationer og legender handler om pagtens arks skæbne efter templets ødelæggelse.

Bibelens udførlige beskrivelse af arkens udformning nævner også dens mål: 2,5 alen lang, 1,5 alen bred og 1,5 alen høj. Disse proportioner er blevet betragtet som et tidligt eksempel på en (tilnærmelsesvis) anvendelse af det gyldne snit.

Pagtens Ark var en kultgenstand, der symboliserede Jahves nærvær.