ramadan

Fasten, sawm (صوم) på arabisk, betragtes som en af islams fem søjler og er nævnt i både Koranen og hadith-litteraturen. Fra daggry (arabisk: fajr/فجر) til solnedgang (arabisk: maghrib/مغرب) hele ramadanen igennem må ingen muslim indtage mad og drikke eller have seksuel omgang.

Fritaget for fasteforskrifterne er bl.a. børn, der endnu ikke har nået puberteten, mennesker på rejse og enhver, der ikke kan tåle at faste, det være sig gravide og ammende kvinder, syge eller ældre. Kronisk syge og ældre, der ikke genvinder evnen til at faste, donerer for hver dag i måneden et beløb til en fattig.

Fasten overholdes af de fleste muslimer men med store regionale forskelle.

Det måltid, den fastende indtager ved solnedgang, hedder iftar. Muslimer indtager ofte dette måltid sammen med familie og nære venner. Måltidet indledes af mange med en daddel, vand og en kort bøn.

Den fastende følger som udgangspunkt tiderne for daggry og solnedgang i det område, denne befinder sig i. Mens der er bred enighed omkring tidspunktet for solnedgang, findes der forskellige holdninger til det eksakte tidspunkt for daggry. Nogle tolkninger tager udgangspunkt i, at daggry indtræffer, når solen er 17 grader under horisonten. Om sommeren i lande som Danmark, hvor man oplever lyse nætter, bevæger solen sig ikke tilstrækkeligt langt ned under horisonten til, at daggry – som defineret ifølge islam – kan indtræffe. Nogle muslimer følger derfor tiderne for det nærmeste område, hvor daggry kan bestemmes.

Når ramadanen falder om sommeren, er det i de nordligste egne – med meget lange dage og helt korte nætter – en kendt lokal praksis at følge fastens længde i Mekka/Medina.

Ramadan er en måned, hvor mange muslimer i særlig grad søger tilgivelse og velsignelse fra Allah. Det kommer til udtryk i en forøgelse af bøn, almisse, islamiske oplæg og ophold i moskéen. Særligt tarawih-bønnen, der kun bedes i ramadanmåneden, samler mange muslimer om natten, og i disse bønner reciteres hele koranen i løbet af ramadan.

I perioden op og under ramadan holdes der i nogle muslimske miljøer undervisning om måneden og fastens regler.

Ifølge Koranens sura 2,185 var det i ramadanen, at Koranen blev åbenbaret som retledning for menneskeheden. I sura 97,2 omtales "skæbnenatten", den nat, da den første åbenbaring kom til Muhammed; den højtideligholdes af de fleste muslimer den 27. ramadan.

Fasten afsluttes med en stor fest, eid al-fitr, inden hvilken muslimer betaler en almisse kaldet zakat al-fitr (også kendt som sadaqat al-fitr).

Islam er den næststørste religion i Danmark. På den baggrund blev sangen "Ramadan i København" optaget i den 19. udgave af Højskolesangbogen i 2020. Sangen beskriver i fem strofer en dags forløb under ramadanen, som det kan opleves i et af de kvarterer, hvor der bor mange muslimer. Dispositionen i fem strofer korresponderer med islams tidebøn salah, hvor de fem bønner er fajr, dhuhr, asr, maghrib, isha.

• eid al-fitr
• den islamiske kalender
• islams fem søjler
• islam

• Højskolesangbogen og ramandan-sangen