rovbiller

De fleste rovbiller er små eller meget små med en længde på 0,5-5 mm. Inden for en enkelt undergruppe bliver arterne dog gennemgående større, op til 2-3 cm lange; enkelte eksotiske former endog næsten 5 cm.

Rovbillerne er aflange, undertiden meget smalle og kendes fra næsten alle andre biller på deres stærkt forkortede vingedækker, der lader bagkroppen være synlig. Også flyvevinger er normalt til stede; de er stærkt foldede og skjult under vingedækkerne; rovbiller er udmærkede flyvere. Den leddelte bagkrop er hos de fleste rovbiller mere bevægelig end hos andre biller.

Larverne er normalt fritlevende og meget mobile, hvidlige til grå- eller gulbrune, cylindriske eller lidt flade, med veludviklede, femleddede ben; det sidste led er en lille klo. Karakteristisk for næsten alle er, at de ved spidsen af bagkroppen, på niende bagkropsled, har et par leddelte vedhæng; de minder herved meget om løbebillelarver, der dog har seksleddede ben og i reglen parrede kløer.

Rovbiller er hovedsagelig jordbundsdyr og lever bl.a. i henfaldende organisk materiale (kompost, gødning, ådsler m.m.) eller i mos eller svampe, såvel friske som rådne; en del arter lever i dødt træ. Nogle arter er knyttet til dyreboer, fx muldvarpe- eller musereder, fuglereder eller boer af sociale insekter (myrer, termitter m.m.), og visse eksotiske grupper lever permanent underjordisk.

Føden varierer fra gruppe til gruppe. De fleste lever af rov på andre smådyr, og mange har specialiseret sig i bestemte byttedyr, fx mider, springhaler eller fluelarver; enkelte parasiterer fluepupper. Nogle ernærer sig af forskellige svampe (inkl. skimmel), andre af rådnende organisk materiale, fx gødning og ådsler. Planteædende former er sjældne blandt rovbillerne og begrænser sig stort set til enkelte pollenædende og algeædende former. Til de sidste hører de tunnelgravende rovbiller (slægten Bledius), der udmærker sig ved at have yngelpleje.

• biller