Den muslimske mÄned ramadan er den mÄned, hvor mange muslimer faster. Fasten er en del af de fem sÞjler, der er grundlaget for den muslimske trospraksis.
Under ramadanen mÄ fastende holde sig fra mad, drikke samt sex, for at styrke sin tro og komme tÊttere pÄ Gud.
Indholdsfortegnelse
- Hvad er ramadan?
- Hvorfor faster muslimer under ramadan?
- Hvordan holder muslimer ramadan?
- Hvad er eid al-fitr?
- Hvem faster under ramadan?
- HvornÄr falder ramadan?
Hvad er ramadan?
I islam er der fem gerninger, som enhver muslim bÞr praktisere. Det kaldes de fem sÞjler og er retningslinjer for en muslimsk trospraksis. En af de fem sÞjler er fasten, sawm, der holdes i den hellige mÄned ramadan. Ramadan er den niende mÄned i den islamiske kalender, hidjra.
Ramadanen er en periode pÄ 29 eller 30 dage, hvor muslimer skal undvÊre mad, drikke og sex fra solopgang til solnedgang. Efter solnedgang samles mange muslimer med venner og familie for sammen at bryde fasten med et mÄltid, der kaldes iftar.
NÄr fastemÄneden er overstÄet, samles man om en stor fest, der kaldes eid al-fitr. Det er en glÊdesfest med overdÄdig middag, gaver til bÞrnene og musik.
Hvorfor faster muslimer under ramadan?
At faste er en af de fem sÞjler i islam, og derfor er fasten en helt central del af den mÄde, hvorpÄ mange muslimer praktiserer deres tro.
Muslimer faster i mÄneden ramadan, fordi det er denne mÄned, profeten Muhammed modtog sin fÞrste Äbenbaring af Koranen. à benbaringen modtog han den nat, der kaldes lailat al-qadr eller skÊbnenatten.
I den danske koranoversÊttelse stÄr det sÄdan her:
âMĂ„neden Ramadan, hvori Koranen blev sendt ned som en retledning til menneskene, som klare beviser pĂ„ retledningen og Sondringen, i den skal enhver af jer, der er hjemme i denne mĂ„ned, faste.â (overs. Koranen, E. Wulff, 2006, 2:185)
Fastens formÄl er at opnÄ taqwa, som kan oversÊttes til en slags fromhed eller gudsbevidsthed. Dertil kan muslimer have mange individuelle formÄl med fasten. Nogle faster for at vende fokus fra kroppens fysiske behov og i stedet dyrke troen og komme tÊttere pÄ Gud.
Hvordan holder muslimer ramadan?
Under ramadanen mÄ fastende ikke drikke, spise, ryge eller dyrke sex fra daggry til solnedgang.
Inden daggry vÄgner fastende muslimer for at spise morgenmad, et mÄltid, der kaldes suhoor.
Efter suhoor begynder fasten, og man beder den fĂžrste af dagens fem bĂžnner, fajr.
For de fleste forlÞber dagen normalt. Man gÄr pÄ arbejde, i skole eller ordner andre daglige gÞremÄl. Mange har dog et ekstra fokus pÄ at opfÞre sig godt og at udfÞre dagens fem bÞnner.
Efter solnedgang brydes fasten med et mÄltid, der kaldes iftar. Mange bryder fasten med dadler, fordi det var det, Muhammed plejede at gÞre, men alt er i princippet tilladt at spise, sÄ lÊnge det overholder de muslimske spiseregler.
FĂŠllesskabet er helt centralt under ramadanen, og derfor er der ved iftar tradition for, at man samles med venner og familie og bryder fasten sammen.
Ramadanen handler dog ikke kun om fasten. Under ramadanen bÞr man isÊr huske at opfÞre sig ordentligt. Derfor giver man ofte almisse, der kaldes zakat, og man afholder sig fra at lyve. BÞnnerne er ogsÄ ekstra vigtige under ramadanen. Mange bruger ogsÄ mÄneden pÄ at lÊse i og recitere Koranen.
Hvad er eid al-fitr?
Ramadanen kulminerer i en stor festmiddag, der kaldes eid al-fitr. Dette betyder lĂžst oversat âfest for fastens afslutningâ.
Mange kalder dog bare dagen for eid, som egentlig bare betyder fest. Der findes dog ogsĂ„ en anden eid i den islamiske kalender, nemlig eid al-adha, hvor man mindes profeten Ibrahims villighed til at ofre sin sĂžn Ismael. Eid al-fitr kendes ogsĂ„ som âden lille festâ, og eid al-adha som âden store festâ.
Eid al-fitr falder pÄ den fÞrste dag i den nye mÄned shawwal, og pÄ denne dag er det faktisk ligefrem forbudt at faste.
Hvem faster under ramadanen?
Mange muslimer faster under ramadanen, som det er foreskrevet af Gud, at man skal. Mange alevi-muslimer faster dog ikke under ramadan.
Som udgangspunkt faster:
- Raske
- Voksne
- De, hvis livsstil tillader det
- De, der ikke er gravide, ammende eller menstruerende
Der findes en rÊkke undtagelser, sÊrligt hvis fasten vil pÄvirke helbredet.
I den danske koranoversÊttelse stÄr sÄdan her:
âHvis Ă©n af jer er syg eller pĂ„ rejse, kan det vĂŠre et antal andre dage. De, der har rĂ„d, kan kĂžbe sig fri ved at bespise en fattig; men for den, der gĂžr en god gerning af egen fri vilje, er det det bedste.â (overs. Koranen, E. Wulff, 2006, 2:184)
Hvis altsÄ en muslim er syg eller rejser under ramadanen, sÄ skal de missede fastedage holdes et andet tidspunkt pÄ Äret. Hvis sygdommen er kronisk, sÄ kan fasten erstattes ved, at man giver mad til en fattig i stedet for. Denne bespisning kaldes fidyah.
Der er forskellige udlĂŠgninger af, hvem der er undtaget fra fasten, men generelt er der konsensus om, at man er fritaget hvis man er:
- Syg
- Kronisk syg
- Gravid
- Ammende
- Menstruerende
- Barn eller ĂŠldre
- Har et hÄrdt fysisk arbejde
Hvis man kan, bÞr man lÊgge de missede fastedage pÄ et andet tidspunkt, for eksempel hvis man har menstruation.
HvornÄr falder ramadan?
Ramadan er den niende mÄned i den islamiske mÄnekalender, hidjra. De fleste lande, herunder Danmark, fÞlger den gregorianske kalender, der adskiller sig fra den islamiske kalender. Den islamiske kalender bruges dog fortsat til at fastlÊgge muslimske hÞjtider.
Den islamiske kalender har omkring 11 dage fÊrre end den gregorianske, hvorfor ramadanen rykker sig hvert Är. Nogle Är falder ramadanen derfor, nÄr det er vinter, og andre Är kan den falde midt pÄ sommeren.
SĂ„dan falder ramadanen de kommende Ă„r:
- 2024: 10. marts - 9. april
- 2025: 28. februar - 29 marts
- 2026: 17. februar - 19. marts