Italien

Italien består af den italienske halvø, de to store øer Sicilien (ca. 4,8 mill. indb.) og Sardinien (ca. 1,6 mill. indb.) samt ca. 800 mindre øer, hvoraf ca. 80 er beboet og har i alt ca. 400.000 indbyggere.

Italien afgrænses mod Frankrig, Schweiz, Østrig og Slovenien af Alperne. Italiens anden store bjergkæde er Appenninerne, der strækker sig fra Genova i nordvest til sydspidsen af Calabrien i syd.

Italiens og Sydeuropas største slette er Posletten, som sammen med den venetisk-friulanske slette mod nordøst og Romagna-sletten mod sydøst (der begge gerne medregnes til Posletten) dækker ca. 47.820 km². Tavoliere-sletten i Puglia har et areal på ca. 3.000 km², og Campidano-sletten i den sydlige del af det bjergrige Sardinien dækker ca. 1.500 km².

Italiens tre største søer er alpesøerne Gardasøen, Lago Maggiore og Comosøen.

Alpeegnene har lange, kolde vintre og korte, kølige somre med stor variation alt efter højden over havet. Omkring de store søer er somrene varme og tørre, og vintrene milde. Det samme gælder kysterne fra Ligurien i nordvest til Calabrien.

Po-, Veneto- og Romagnasletterne har kolde, vintre med megen tåge og varme, trykkende somre. Det regner især om foråret og efteråret og kan sne om vinteren. Appenninerne har et lignende klima, men ligesom i Alperne varierer det med højden over havet.

Det indre Syditalien, Sardinien og Sicilien har milde vintre og meget varme somre og generelt så ringe nedbør, at vandmangel kan være et problem.

• Læs mere om Italiens geografi og Italiens jernbaner.

Italien er inddelt i 20 regioner, hvis grænser i ret høj grad følger grænserne for de stater/regioner og/eller traditionelle landskaber, der eksisterede før Italiens samling. Regionerne varierer meget i størrelse, befolkningstal, økonomiske og sociale forhold, kultur, sprog, traditionel madlavning m.m. 5 regioner, Aostadalen, Trentino-Alto Adige, Friuli-Venezia Giulia, Sardinien og Sicilien, har forskellige grader af udvidet selvstyre. Læs mere om Italiens regioner.

Italiens befolkning er etnisk meget homogen. I nord findes små grupper af tysk-, fransk- og slovensktalende, i syd af albansk- og græsksprogede ... Læs mere om Italiens befolkning.

I Italien tales foruden italiensk ca. 15 andre sprog, der er fordelt på ca. 5% af befolkningen. Læs mere om Italiens sprog.

Med Lateranforliget af 1929 anerkendte pave Pius 11. staten Italien, som på sin side anerkendte en Vatikanstat ... Læs mere om Italiens religion.

Republikkens forfatning er fra 1948 med ændringer fra 1993. Læs mere om Italiens forfatning og politiske system.

Italiensk ret har sine rødder i kanonisk-romersk ret, men er gennem tiderne blevet påvirket af fransk og tysk ret. Læs mere om Italiens retssystem og om Italiensk politi.

De væbnede styrker er (2024) efter afskaffelsen af værnepligten i 2006 på ca. 161.000 i hær, flåde og luftvåben. Læs mere Dertil kommer de to gendarmerikorps Carabinieri (118.000), der er et selvstændigt fjerde værn, og Guardia di Finanza (64.000). Læs mere om Italiens væbnede styrker.

Italien tilhører gruppen af verdens syv førende industrinationer, G7-landene. Læs mere om Italiens økonomi.

Det italienske sociale sikringssystem består dels af ordninger, som omfatter alle borgere (bosatte), fx sundhedsvæsenet; dels af ordninger, som er knyttet til erhvervsmæssig beskæftigelse. Læs mere om Italiens sociale forhold.

Middellevetiden i Italien er blandt de højeste i EU; for kvinder 85,2 år og 81,1 år for mænd (2023). Læs mere om Italiens sundhedsforhold.

I 1900-tallet har italiensk fagbevægelse været præget af landsorganisationer med forskelligt politisk tilhørsforhold. Læs mere om Italiens fagbevægelse.

Uddannelse i Italien bærer præg af de store forskelle mellem syd og nord. Læs mere om Italiens uddannelsesforhold.

Italiens sene samling i 1870 har medført, at landet har to statslige nationalbiblioteker (Rom og Firenze) og seks regionale nationalbiblioteker ... Læs mere om Italiens biblioteker.

Det statslige arkivvæsen i Italien udgøres dels af det centrale statsarkiv i Rom med arkivalier fra 1800-1900-tallet, bl.a. om kolonierne i Afrika og Mussoliniperioden, dels af mere end 100 lokale statsarkiver. Læs mere om Italiens arkiver.

Den italienske halvøs ældste endnu eksisterende avis er Gazzetta di Mantova, der blev grundlagt i 1664. Den italienske statsradiofoni begyndte at udsende regelmæssige radioprogrammer i 1924, fra 1944 under navnet Radiotelevisione Italiana (RAI). Læs mere om Italiens massemedier.

Den ældste kunst i Italien behandles i artikler om bl.a. etruskere, Romerriget ... Læs mere om italiensk billedkunst.

Den ældste arkitektur i Italien behandles i artikler om bl.a. etruskere, Romerriget ... Læs mere om Italiens arkitektur.

Kunsthåndværk fra Italien har haft stor betydning i europæisk sammenhæng, særlig i renæssancen og barokken. Læs mere om Italiens kunsthåndværk og design.

Den italienske litteratur er særegen ved allerede i 1300-tallet at nå et højdepunkt, der ikke er overgået siden, og ... Læs mere om italiensk litteratur.

De middelalderlige bibelske spil, laude, fremført af lægmænd, fik i 1400-1500-tallet en mere spektakulær udvikling i ... Læs mere om italiensk teater.

Ordet ballet kommer fra det italienske balletto, som betyder lille dans, og de første skridt mod ... Læs mere om ballet i Italien.

Også på grund af sin musikhistoriske betydning må Italien betragtes som en af de store europæiske kulturnationer; efter 1600 indtog landet ... Læs mere om italiensk klassisk musik.

Efterkrigstidens populærmusik har rødder i den lyriske canzonetta og var oprindelig præget af skolede stemmer og melodiøse sange. Læs mere om italiensk populærmusik.

Italiensk film fik en relativt sen debut, og den første spillefilm, Filoteo Alberinis (1865-1937) La presa di Roma, udsendtes i 1905. Læs mere om italiensk film.

Det italienske køkken er sammensat af elementer fra mange regionale køkkener, idet ... Læs mere om det italienske køkken.

Italien er sammen med Frankrig det vigtigste vinproducerende land i verden. Læs mere om italiensk vin.

• Italiens forhistorie
• Romerriget
• Romerrigets historie
• Roms historie i antikken
• italiske folk
• etruskerne
• Italiens historie indtil 1350
• Italiens historie 1350-1796
• Italiens historie 1796-1900
• Italiens historie 1900-1950
• Italiens historie 1950-1991
• Italiens historie efter 1991
• Italiens statsoverhoveder
• Italiens premierministre
• Italiens nationalflag
• Italiens statsvåben

• Rom
• Firenze
• Toscana
• Venedig
• Europas lande