VOOZH about

URL: https://lex.dk/kongelig_undersøger

⇱ kongelig undersøger - Forhandlingsleder ved regeringsdannelse - Lex


Spring til hovedindholdet

kongelig undersøger

Under regeringsdannelsen i 2026 er fungerende statsminister Mette Frederiksen valgt til kongelig undersøger. Her forlader Alex Vanopslagh, formand for Liberal Alliance, Amalienborg, efter at han på partiets vegne har peget på Venstres formand Troels Lund Poulsen til posten. Til højre ses partifællen Ole Birk Olesen.

Partierne henstillede således:

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet, der tilsammen råder over 84 mandater, pegede på Mette Frederiksen.
Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne, der tilsammen råder over 73 mandater, pegede på Troels Lund Poulsen.
Moderaterne, der råder over 14 mandater, pegede på partiets egen formand, Lars Løkke Rasmussen, til at lede regeringsforhandlingerne.
Af Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

En kongelig undersøger er den politiker, der efter en kongerunde bliver udpeget til at være forhandlingsleder i forbindelse med dannelse af en ny regering.

Faktaboks

Også kendt som

forhandlingsleder

Der er tale om en uformel betegnelse, der har været brugt siden 1960'erne. Udtrykket er ikke beskrevet i Grundloven, men dækker over den praksis, der gradvist har udviklet sig med afsæt i de overordnede regler i Grundloven.

Kongerunden og den kongelige undersøger

Under regeringsdannelsen i 2022 var fungerende statsminister Mette Frederiksen kongelig undersøger. Her forlader Lars Løkke Rasmussen Amalienborg, efter at han på Moderaternes vegne har afleveret en seddel med hendes navn.

Efter folketingsvalget 2022 ønskede Socialdemokratiet, Moderaterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet – med i alt 103 mandater – Mette Frederiksen som kongelig undersøger, mens Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti – med i alt 58 mandater – pegede på Jakob Ellemann-Jensen.

Af Philip Davali/Ritzau Scanpix.

Kongerunden er den proces, hvor kabinetssekretariatet indkalder partilederne til at komme til Amalienborg med deres råd om, hvem der skal lede forhandlingerne omkring regeringsdannelsen. Denne indkaldelse kommer, når den siddende statsminister har indgivet sin og regeringens afskedsbegæring.

Sammentællingen af, hvor mange folketingsmandater der står bag de forskellige nævnte mulige forhandlingsledere, og udformningen af det konkrete opdrag til den kongelige undersøger/forhandlingslederen, sker altid i nøje samspil mellem kabinetssekretæren og den siddende statsminister, som først går af, når en ny er udnævnt.

Kongen har ingen selvstændig kompetence i denne sammenhæng, og altså heller ikke ved udpegningen af den kongelige undersøger.

Læs mere i Lex

Videre læsning

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Folketinget og parlamentarisme generelt

Flemming Juul Christiansen
Lektor, Roskilde Universitet
👁 Den Danske Ordbog logo

Det sker

Kongelig undersøger

Lars Løkke Rasmussen (M) vil ikke deltage i videre regeringsforhandlinger med Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger, før hun indkalder Venstre og Konservative til en ny forhandlingsrunde.

👁 Image

Libanons historie

Libanon er blevet et stridspunkt i fredsforhandlingerne mellem USA og Iran, fordi der er uenighed om, hvorvidt våbenstilstanden også gælder Israels nuværende angreb målrettet Hizbollah i Libanon.

👁 Image

Køer på græs

Økologiske køer i Danmark skal på græs hver dag i sommerhalvåret. Den 12. april bliver køerne lukket ud for første gang denne sæson. Kvæg har stor betydning i det danske landbrug, og påvirker beskæftigelse, hjemmemarked og eksport.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet 👁 Image