| Bo Lidegaard | |
|---|---|
| 👁 Image Lidegaard i 2026 | |
| Personlig information | |
| Født | 23. januar 1958 (68år) Godthåb |
| Nationalitet | Dansk |
| Far | Mads Lidegaard 👁 Rediger på Wikidata |
| Mor | Else Lidegaard 👁 Rediger på Wikidata |
| Søskende | Martin Lidegaard, Øjvind Lidegaard 👁 Rediger på Wikidata |
| Ægtefælle | Vibeke Sejrbo Nielsen (fra 1989) 👁 Rediger på Wikidata |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Gentofte HF (til 1976), Københavns Universitet (til 1984, til 1997) 👁 Rediger på Wikidata |
| Beskæftigelse | Chefredaktør |
| Arbejdsgiver | Statsministeriet (2005-2011), Udenrigsministeriet (1984-2005) 👁 Rediger på Wikidata |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Ebbe Munck-Prisen (1997), Søren Gyldendal-prisen (2002), Amalienborg-prisen (1998), Professor Sven Henningsens Legat (1999), Gyldendals Faglitterære Pris (2006) med flere 👁 Rediger på Wikidata |
| Information med symbolet 👁 Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Bo Lidegaard R.1(født 23. januar 1958 i Godthåb) er en dansk historiker, dr.phil. og tidligere ansvarshavende chefredaktør for Politiken. Bo Lidegaard arbejdede i Udenrigsministeriet 1984-2005, var departementsråd og ambassadør i Statsministeriet 2005-11 og blev 26. april 2011 udnævnt til ansvarshavende chefredaktør for Politiken efter Tøger Seidenfaden.
Bo Lidegaard er søn af højskolelærer og forfatter Mads Lidegaard og journalist og forfatter Else Lidegaard. Han er bror til tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (RV), til professor, dr.med. Øjvind Lidegaard og biolog Kresten Lidegaard. Bo Lidegaard blev i 1976 student fra Gentofte Statsskole og blev i 1984 cand.phil. i historie fra Københavns Universitet. I 1997 blev han dr.phil. på en disputats om Henrik Kauffmann; disputatsen blev udgivet under titlen I kongens navn – Henrik Kauffmann i dansk diplomati 1919-1958, og den påviste bl.a. hvorfor den danske gesandt i Washington under 2. verdenskrig, Henrik Kauffmann, på eget initiativ gav amerikanerne tilladelse til at oprette flybaser i Grønland. Lidegaard har siden udgivet ti bøger, fortrinsvis om Danmarks nyere historie, mest kendt biografien over Jens Otto Krag (2002-03). Hans bog om de danske jøders flugt i 1943, Landsmænd (2013), er udkommet i 12 lande.
Han har været nomineret til Årets historiske bog to gange med hhv. Kampen om Danmark 1933-1945 (2005) og En fortælling om Danmark i det 20. århundrede. (2011). Begge gange er han endt på en fjerdeplads.[1][2]
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]- Ansat Udenrigsministeriet (1984)
- Ambassadesekretær, Danmarks faste delegation ved FN, Genève (1987)
- Sektionschef, Udenrigsministeriet (1990)
- Forskningsstipendiat, Retsvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet (1994)
- Sekretær for Udenrigspolitisk Nævn, Udenrigsministeriet (1996)
- Økonomisk rådgiver ved den danske ambassade i Paris (1997)
- Kultur- og presseråd ved den danske ambassade i Paris + Danmarks faste repræsentant ved UNESCO (1998)
- Forskningsstipendiat, Det kongelige bibliotek (2000)
- Kontorchef Mellemøsten, Nordafrika og Latinamerika, Udenrigsministeriet (2003)
- Departementsråd, ambassadør, Statsministeriet (2005)
- Forskningsstipendiat, DIIS. (2011)
- Ansvarshavende chefredaktør Politiken (2011-2016)
Privatliv
[redigér | rediger kildetekst]Gift med Vibeke Sejrbo Nielsen.
Børn: Mads Emil Sejrbo Lidegaard (f. 1978), Liv Sejrbo Lidegaard (f. 1986), Kristian Sejrbo Lidegaard (f. 1989), Nikolaj Sejrbo Lidegaard (f. 1996).
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]- I kongens navn: Henrik Kauffmann i dansk diplomati 1919-1958, 1996, ISBN87-638-0149-3
- Den højeste pris: Povl Bang-Jensen og FN 1955-59, 1998, ISBN87-568-1499-2
- Jens Otto Krag. Bind 1-2, 2002-03, ISBN87-00-49686-3 og ISBN87-02-02204-4
- Dansk udenrigspolitiks historie, bind 4: Overleveren – 1914-1945, 2003, ISBN87-7789-093-0
- Kampen om Danmark 1933-1945, 2005, ISBN87-02-03125-6
- H.C. Hansens liv og tid, 2006, ISBN87-02-05396-9.
- A Short History of Denmark in the 20th Century, 2009,ISBN978-87-02-07941-8
- En fortælling om Danmark i det 20. århundrede, 2013, ISBN978-87-02-11277-1
- Landsmænd, 2013, ISBN978-87-400-0515-8
- Redningsmænd, 2015, ISBN978-87-400-1422-8
- Øjeblikke: Danske billeder 1945-89, 2016
- Danmark i krig, 2018
- Lovord: 10 advokater i 100 års Danmarkshistorie, 2019
- Uden mandat, 2020
- JOK, 2021
Priser og nomineringer
[redigér | rediger kildetekst]- Ebbe Munck's Hæderspris (1997)
- Amalienborg-medaljen (1998)
- The Rescue Award (1998)
- Sven Henningsen Prisen (1999)
- Søren Gyldendal Prisen (2002)
- Ridder af 1. grad af Dannebrog (2004)
- Gyldendals Faglitterære Pris (2006)[3]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Emigrationshistorie blev Årets Historiske Bog Arkiveret 11. marts 2013 hos Wayback Machine. Historie-online.dk. Hentet 20/1-2016
- ↑ Årets Historiske Bog 2011 Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine. Historie-online.dk. Hentet 29/1-2014.
- ↑ Gyldendals Faglitterære Pris. Litteraturpriser.dk. Hentet 1/2-2024
)
| 👁 Danmark | Spire Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. | 👁 Biografi |
- Født i 1958
- Levende personer
- Personer fra Nuuk
- Historikere fra Danmark
- Diplomater fra Danmark
- Riddere af 1. grad af Dannebrog
- Personer i Kraks Blå Bog
- Faglitterære forfattere fra Danmark
- Biografiforfattere fra Danmark
- Chefredaktører fra Danmark
- Journalister ved Politiken
- Besættelsestidens historikere
- Dansksprogede forfattere fra Danmark
- Slægten Lidegaard
- Modtagere af Søren Gyldendal-prisen
- Modtagere af Amalienborg-prisen
- Mange oplysninger fra Wikidata for P166 (udmærkelser)
- Lokalt billede identisk med Wikidata
- Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine
- Påbegyndte biografier om danskere
- Påbegyndte artikler (samlet liste)
- Wikipedia artikler med VIAF autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med ISNI autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med BIBSYS autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID
- Mand
