| 👁 Image Ilja Metjnikov | |
|---|---|
| 👁 Image | |
| Personlig information | |
| Født | 3. maj 1845 👁 Rediger på Wikidata Ivanivka, Ukraine 👁 Rediger på Wikidata |
| Død | 2. juli 1916 (71 år) 👁 Rediger på Wikidata Paris, Frankrig 👁 Rediger på Wikidata |
| Dødsårsag | Hjerteanfald 👁 Rediger på Wikidata |
| Gravsted | Paris 👁 Rediger på Wikidata |
| Nationalitet | Ukrainsk |
| Bopæl | Odessa Metsjnikove[1] Paris 👁 Rediger på Wikidata |
| Far | Ilja Ivanovitj Metjnikov 👁 Rediger på Wikidata |
| Mor | Emilija Metjnikova 👁 Rediger på Wikidata |
| Søskende | Ivan Metjnikov, Lev Metjnikov 👁 Rediger på Wikidata |
| Ægtefæller | Olga Belokopytova, Ljudmila Metjnikova (fra 1869) 👁 Rediger på Wikidata |
| Familie | Невахович, Александр Львович[2], M. L. Nevakhovich[3], Maria Nikolaïevna Kouznetsova 👁 Rediger på Wikidata |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Fakultet for fysik og matematik fra det kejserlige Kharkiv-universitet, Georg-August-Universität Göttingen, Kejserlige Universitet i Kharkov 👁 Rediger på Wikidata |
| Elev af | Rudolf Leuckart, Karl Theodor Ernst von Siebold 👁 Rediger på Wikidata |
| Medlem af | Royal Society, Militærmedicinske akademi, S.M. Kirov (fra 1898), Accademia delle Scienze di Torino (fra 1910), Accademia Nazionale dei Lincei (fra 1911), American Academy of Arts and Sciences med flere 👁 Rediger på Wikidata |
| Beskæftigelse | Immunolog, opfinder, fysiolog, botaniker, entomolog, zoolog, mikrobiolog, læge, kemiker, biolog 👁 Rediger på Wikidata |
| Fagområde | Immunologi, gerontologi, immunforsvar, Embryologi, mikrobiologi med flere 👁 Rediger på Wikidata |
| Faglig interesse | Zoologi 👁 Rediger på Wikidata |
| Arbejdsgiver | Kejserlige Sankt Petersborg universitet, Institut Pasteur (1888-1916), Kejserlige Universitet i Novorossiysk, Metjnikovuniversitetet 👁 Rediger på Wikidata |
| Elever | Ivan Grigorjevitj Savtjenko, Jakov Bardakh, Danylo Zabolotnyj, Mykola Hamalija, Vladimir Khavkin med flere 👁 Rediger på Wikidata |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Foreign Member of the Royal Society (1895), scientific prize from Russian Academy of Science (1867, 1870, 1891), Copleymedaljen (1906), Albert-medalje (1916), Nobelprisen i fysiologi eller medicin (1908) med flere 👁 Rediger på Wikidata |
| Nobelpris | 👁 Image Fysiologi eller medicin 1908 |
| Information med symbolet 👁 Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Ilja Ilitj Metjnikov (ukrainsk Ілля Ілліч Мечников, tr.Ilja Ilitj Metjnikov; født 15. maj 1845 i Kharkov, Det Russiske Kejserrige (nu Kharkiv oblast, Ukraine), død 15. juli 1916 i Paris, Frankrig) var en ukrainsk mikrobiolog, kendt for sin pionerforskning indenfor immunsystemet. Han blev vicedirektør for Pasteurinstituttet i Paris. Begrebet gerontologi er hans. [4]
Da hans første kone døde af tuberkulose, til trods for hans fortvivlede kamp for at redde hendes liv, tog Metjnikov en overdose opium, men overlevede. Da hans anden kone, Olga, fik tyfus, injicerende han en flåtbåren sygdom i sig selv for at dø sammen med hende - men denne gang overlevede de begge. Det opmuntrede Metjnikov til antagelsen om, at videnskaben kunne hjælpe menneskeheden til at overvinde sine svagheder. Under koleraepidemien i Paris i 1892 drak han Cholera vibrio, den bakterie, der fremkalder sygdommen. Cholera vibrio gjorde nogen syge, mens andre virkede immune. Metjnikov selv blev ikke syg, og håbede at finde frem til en vaccine. Han opdagede, at nogle mikrober forhindrede smittestoffet i at vokse, mens andre mikrober stimulerede vækst. Af det kunne han slutte, at tarmfloraen spiller en vigtig rolle for, hvorvidt man udvikler sygdommen eller ej. Det gjaldt nu at finde frem til noget, der styrkede tarmfloraens modstandsevne. Her havde han fokus på bulgarske baciller, der anvendtes i Østeuropa til fremstilling af yoghurt, overensstemmende med hans studier af 100 år gamle østeuropæere, der havde tykmælk som en stor del af kosten. Han tænkte sig, at yoghurt også kunne indtages i pilleform.
Metjnikov modtog i 1908 sammen med Paul Ehrlich Nobelprisen i fysiologi eller medicin for sit arbejde omkring fagocytose. Han havde opdaget, at fagocytter - som han kaldte dem - står i forreste række, når organismen angriber en akut infektion, også hos mennesker, hvis fagocytter er en type leukocytter eller hvide blodlegemer. [5]
Han døde af et hjerteinfarkt, men nåede lige at minde sin kollega, forskeren Alexandre Salimbeni, om at undersøge hans indvolde omhyggelig ved obduktionen. [6]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ↑ Navnet er anført på russisk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ↑ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ↑ Milova, Elena (12. maj 2017), Commemorating the Work of Dr. Elie Metchnikoff – Founder of Gerontology., leafscience.org, arkiveret fra originalen 28. august 2018, hentet 18. december 2018
- ↑ Élie Metchnikoff, britannica.com, hentet 18. december 2018
- ↑ Zeldovich, Lina (23. april 2015), The Man Who Drank Cholera and Launched the Yogurt Craze, nautil.us, arkiveret fra originalen 19. december 2018, hentet 18. december 2018
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Nobelbiografi
- Vikhanski, Luba (2016). Immunity: How Elie Metchnikoff Changed the Course of Modern Medicine. Chicago Review Press. A new biography, including material based on a long-hidden secret archive of Metchnikoff's documents and personal letters. Arkiveret fra originalen 1. august 2019. Hentet 25. december 2015.
- Sider med billeder fra Wikidata uden billedtekst
- Oplysninger fra Wikidata på et andet sprog end dansk
- Navn mangler på Wikidata for russer eller sted i Rusland
- Personnavn fra Wikidata på et andet sprog end dansk
- Mange oplysninger fra Wikidata for P463 (medlem af)
- Mange oplysninger fra Wikidata for P106 (beskæftigelse)
- Mange oplysninger fra Wikidata for P802 (elev)
- Mange oplysninger fra Wikidata for P166 (udmærkelser)
- Billede hentet fra Wikidata
- Commons-kategori på Wikidata er forskellig fra sidetitel
- Wikipedia artikler med VIAF autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med ISNI autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med SELIBR autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med BIBSYS autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med NLA autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID
- Mand
