Dansk
Substantiv
individ intetkøn
Bøjning
|
Entalubestemt etindivid |
Entalbestemt individet |
Flertalubestemt individer |
Flertalbestemt individerne |
Etymologi
Fra latin individuus (udelelig).
Beslægtede ord og fraser
Oversættelser
|
|
Svensk
Udtale
audio (fil)
Substantiv
individ fælleskøn
- en individ
Bøjning
| Bøjning af individ | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| fælleskøn | Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt |
| Nominativ | individ | individen | individer | individerna |
| Genitiv | individs | individens | individers | individernas |