Dansk
Substantiv
pibe fælleskøn
- En genstand med et hoved man putter tobak i og en rør, der leder røgen ind i rygerens mund.
- En del af en skorsten eller et orgel.
Bøjning
|
Entalubestemt enpibe |
Entalbestemt piben |
Flertalubestemt piber |
Flertalbestemt piberne |
Beslægtede ord og fraser
Kilder
Oversættelser
Verbum
pibe
- At komme med en skinger lyd.
- At udtrykke utilfredshed. F.eks. i forbindelse med en sportskamp.
Bøjning
|
Imperativ pib |
Infinitiv pibe |
Præsens piber |
Præteritum peb |
Perfektum harpebet |
