VOOZH about

URL: https://lex.dk/Apollo_-_rumprogram

⇱ Apollo – rumprogram – Lex

Spring til hovedindholdet

Apollo (rumprogram)

Apollo 11: Månelandingen den 20. juli 1969. Buzz Aldrin fotograferet af Neil Armstrong. NASA. Materialet er fri af ophavsret

Apollo 15-astronauten David R. Scott hilser det amerikanske flag. Bag månelanderen Falcon ses Mount Hadley, der er en del af Appenninerbjergkæden. Apollo 15 var den første mission, der medbragte en månebil. Astronauterne tilbragte næsten tre døgn på Månen i udkanten af Mare Imbrium og nær den 366 m dybe kløft Hadley's Rille; på den mere end 18 timer lange udforskning af måneoverfladen kørte de ca. 28 km.

NASA Photo.

Apollo 17-landingsstedet Taurus-Littrow. Her fandt geolog-astronaut Harrison H. Schmitt første gang orange jord. Bjerget i midten er Family Mountain.

NASA.

Apollo var et amerikansk rumfartsprogram, der havde til formål at landsætte mennesker på Månen. Programmet var aktivt i årene 1961 til 1972.

I Apolloprogrammet var der i alt 11 bemandede missioner, heraf seks månelandinger, der tilsammen hjembragte 387 kg måneprøver. Hele programmet kostede ca. 25 mia. dollars. Apollo blev efterfulgt af rumprogrammerne Mercury og Gemini.

Startskuddet til projektet var en tale, præsident John F. Kennedy holdt i 1961. Her lovede han, at USA inden udgangen af 1960'erne ville landsætte et menneske på Månen og bringe ham sikkert tilbage til Jorden igen.

Apolloprojektet udsprang af den kolde krig, men først i 1991 blev det afsløret, at der havde været et egentligt kapløb mellem USSR og USA om at komme først til Månen.

Raketter til rumprogrammet Apollo

Kennedy Space Center i Florida var hjemsted for rumprogrammet Apollo. Delene til raketter og rumfartøjer blev fremstillet over hele USA og bragt dertil for at blive samlet og opsendt.

Saturnraketter

Der blev anvendt Saturn I-, Ib- og V-raketter. De blev udviklet af Wernher von Braun og hans hold fra NASAs afdeling på Marshall Space Flight Center i Alabama.

I toppen af raketten sad kommandomodulet, opdelt i en servicedel og en bemandet del, samt selve månelandingsfartøjet.

Skylab og Apollo-Sojuz

Efterfølgerne til Apolloprojektet blev rumstationen Skylab og Apollo-Sojuz-projektet; i begge blev der benyttet raketter og anden teknologi fra Apollo.

Månerejser

Apollo 11 bragte de første mennesker til Månen. Edwin E. Aldrin satte sammen med Neil A. Armstrong de første fodaftryk på Månen juli 1969.

NASA.

Efter opsendelsen og frigørelsen fra Saturnraketten kobledes kommando- og månelandingsmodulerne sammen i en bane omkring Jorden for derefter at flyve mod Månen.

Månelanding

Efter frigørelse fra kommandomodulet i en bane omkring Månen landede månelandingsfartøjet med to af astronauterne. Den tredje blev i kommandomodulet og kredsede omkring Månen, indtil den øverste del af månelandingsmodulet vendte tilbage.

Tilbage til Jorden

Efter sammenkoblingen bragtes alle tre astronauter tilbage til Jorden i kommandomodulet. Månelandingsfartøjet blev efter brugen knust mod Månens overflade.

Ved tilbagekomsten til Jorden kobledes servicedelen fra, og astronauterne landede i kommandomodulet via faldskærm i Stillehavet.

Apollo 1-10

Udviklingen og afprøvningen af fartøjer og procedurer foregik trinvist via forskellige typer af Apollo-missioner, der fik en bogstavbetegnelse. Særligt H- og J-flyvningerne skilte sig ud fra de tidligere missioner.

Type Mission Beskrivelse
A

Apollo 4, Apollo 6

 Ubemandet afprøvning kommandomodulet.
B Apollo 5 Ubemandede flyvninger af månelandingsmodulet.
C Apollo 7 Bemandet flyvning med kommandomodulet i kredsløb om Jorden (Saturn 1B).
C' Apollo 8 Bemandet afprøvning af kommandomodulet i kredsløb om Månen.
D Apollo 9 Bemandet afprøvning af begge fartøjer i kredsløb om Jorden.
E - Bemandet afprøvning af begge fartøjer i kredsløb længere fra Jorden (aldrig gennemført).
F Apollo 10 Bemandet afprøvning af begge fartøjer i kredsløb om Månen og alt i forbindelse med en månelanding – bortset fra nedstigning og landing.
G Apollo 11 Bemandet månelanding.
H Apollo 12, Apollo 13 (landede ikke), Apollo 14 Bemandet præcisionslanding og systematisk udforskning af Månen.
I - Reserveret til bemandede observations-missioner om Månen (aldrig gennemført).
J Apollo 15, Apollo 16, Apollo 17 Udvidet bemandet videnskabelig udforskning af Månen.

Raketter og rumfartøjer blev først afprøvet på seks ubemandede flyvninger i perioden februar 1966 til april 1968.

Apollo 1

Oprindelig skulle den første bemandede flyvning have fundet sted den 21. februar 1967, men under en prøvenedtælling den 27. januar 1967 omkom astronauterne Virgil I. "Gus" Grissom, Edward H. White (1930-1967) og Roger B. Chaffee (1935-1967) ved en brand i deres kommandomodul.

Dette forsinkede programmet i 18 måneder, idet man fjernede alle brændbare materialer. Til ære for de dræbte astronauter fik prøvenedtællingen navnet Apollo 1; normalt fik kun de Apollomissioner, der nåede rummet, numre.

Første bemandede opsendelser

Apollo 7 var den første bemandede opsendelse med afprøvning af kommandomodulet i bane omkring Jorden.

Næste skridt skulle have været en afprøvning af månelandingsmodulet, også i bane omkring Jorden, men da det endnu ikke var færdigt, besluttede man i stedet at lade Apollo 8 foretage den første bemandede omkredsning af Månen; på denne mission så mennesker således for første gang med egne øjne Månens bagside.

På Apollo 9 blev månelandingsmodulet afprøvet, og Apollo 10 var en generalprøve på selve månelandingen.

Apollo 11-13

Edwin E. Aldrin ved den første landing på Månen juli 1969 med Apollo 11.
Af NASA.

Den 21. juli 1969 blev John F. Kennedys mål opfyldt, da Neil A. Armstrong som det første menneske trådte ned på Månens overflade fra Apollo 11. Apollo 12 gentog succesen, også inden udgangen af 1960'erne. På næste mission, Apollo 13, indtraf et uheld.

Cirka halvvejs mellem Jorden og Månen eksploderede en ilttank i servicemodulet, og besætningen var nødt til at bruge månelandingsmodulet som redningsbåd. Det lykkedes med de to sammenkoblede sektioner at foretage en tur ud omkring Månen, og efter syv døgn i rummet vendte de tre astronauter tilbage til Jorden i god behold.

Apollo 14-17

Astronaut James B. Irwin ved månebilen, der første gang blev anvendt under Apollo 15-missionen. Mount Hadley ses i baggrunden. Billedet er taget af astronaut David R. Scott.

NASA.

Efter ni måneders udsættelse blev Apolloflyvningerne genoptaget i januar 1971 med Apollo 14. Senere fulgte Apollo 15 med den første månejeep samt 16 og 17 med en mere detaljeret videnskabelig udforskning af Månen.

Projektet blev afsluttet i 1972 med Apollo 17, idet de sidste tre planlagte flyvninger blev sløjfet.

Liste over apollomissioner

Liste over de bemandede apollomissioner, der helt eller delvist blev gennemført i perioden 27. januar 1967 til 19. december 1972.

Mission Dato Besætning Opgave
Apollo 1 V.I. Grissom, E.H. White (1930-1967), R.B. Chaffee (1935-1967) Brand i rumskibet under prøvenedtælling den 27. januar 1967; døbt Apollo 1 til minde om de tre astronauter
Apollo 7 11.10.1968-22.10.1968 W.M. Schirra, R.W. Cunningham (f. 1932), D.F. Eisele Bemandet test; foretog 163 omkredsninger om Jorden
Apollo 8 21.12.1968-27.12.1968 F. Borman (f. 1928), J.A. Lovell (f. 1928), W.A. Anders (f. 1933) Første bemandede flyvning til Månen; foretog 10 omkredsninger, og var dermed det første bemandede fartøj, fra hvilket man kunne betragte Månens bagside
Apollo 9 3.3.1969-13.3.1969 J.A. McDivitt (1929-2022), D.R. Scott, R.L. Schweickart (f. 1935) Test af månelandingsfartøjet i bane omkring Jorden; afprøvning af rumdragt på rumvandring
Apollo 10 18.5.1969-26.5.1969 T.P. Stafford, E.A. Cernan, J.W. Young Test af månelandingsmodulet i bane omkring Månen; generalprøve på landing
Apollo 11 16.7.1969-24.7.1969 N.A. Armstrong, M. Collins, E.E. Aldrin Armstrong blev det første menneske på Månens overflade d. 21.juli 1969 kl. 3.56; 22,2 timer på Månen; månevandring i Mare Tranquillitatis
Apollo 12 14.11.1969-24.11.1969 C. Conrad, R.F. Gordon, A.L. Bean Anden bemandede landing 183 m fra sonden Surveyor 3; 31,5 timer på Månen
Apollo 13 11.4.1970-17.4.1970 J.A. Lovell, J.L. Swigert, F.W. Haise Nåede aldrig til Månen, da en ilttank eksploderede; månelandingsfartøjet blev anvendt som redningsbåd
Apollo 14 31.1.1971-9.2.1971 A.B. Shepard, S.A. Roosa, E.D. Mitchell Landede i Fra Mauro-området; samlede 43 kg prøver på en trækvogn; 33,5 timer på Månen
Apollo 15 26.7.1971-7.8.1971 D.R. Scott, A.M. Worden, J.B. Irwin Efter landing ved Hadley Base brugtes den første månejeep til at samle 78 kg prøver; tilbragte 67 timer på Månen
Apollo 16 16.4.1972-27.4.1972 J.W. Young, T.K. Mattingly, C.M. Duke På 3 ture med månejeepen samledes 96 kg prøver; astronomiske observationer; 71 timer på Månen
Apollo 17 7.12.1972-19.12.1972 E.A. Cernan, R.E. Evans, H.H. Schmitt Eneste natopsendelse; tilbagelagde 36 km med månejeepen og samlede 115 kg prøver; 75 timer på Månen

Produkter udviklet på baggrund af Apolloprojektet

Apolloprogrammet har fået direkte indflydelse på vores dagligdag, idet produkter som Teflon® (fra kommandomodulets varmeskjold) og aluminiumssoveposen til katastrofesituationer (fra isoleringen i månelandingsfartøjet) samt udviklingen af mikroelektronikken er resultater af rumprogrammet.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Bemandede rumprogrammer

Thomas A.E. Andersen
civilingeniør
👁 Den Danske Ordbog logo

Det sker

Kongelig undersøger

Lars Løkke Rasmussen (M) vil ikke deltage i videre regeringsforhandlinger med Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger, før hun indkalder Venstre og Konservative til en ny forhandlingsrunde.

👁 Image

Libanons historie

Libanon er blevet et stridspunkt i fredsforhandlingerne mellem USA og Iran, fordi der er uenighed om, hvorvidt våbenstilstanden også gælder Israels nuværende angreb målrettet Hizbollah i Libanon.

👁 Image

Køer på græs

Økologiske køer i Danmark skal på græs hver dag i sommerhalvåret. Den 12. april bliver køerne lukket ud for første gang denne sæson. Kvæg har stor betydning i det danske landbrug, og påvirker beskæftigelse, hjemmemarked og eksport.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet 👁 Image