Arezzo

Arezzo er omgivet af middelalderlige ringmure. En række kirker og offentlige bygninger fra 1300-tallet og 1400-tallet giver byen et smukt enhedspræg af sengotik og tidlig renæssancekultur. Domkirken (påbegyndt 1277) har facade fra 1900-tallet, og den romanske kirke Pieve di Santa Maria fra 1100-1200-t. har en bemærkelsesværdig arkadesmykket facade; i kirken San Francesco (påbegyndt i 1300-tallet) har Piero della Francesca malet fresker, der skildrer Det hellige kors' legende. Badia-kirken fra 1300-tallet er udvidet af Giorgio Vasari i 1500-tallet, og Vasaris eget hus vidner om hans tilknytning til Arezzo, hvor han var født. Samlingerne i Museo Statale afspejler især den arretinske kunsts udvikling.

Oldtidens Arretium har været kendt fra etruskisk tid, hvorfra bl.a. den berømte bronzestatue Kimæren fra Arezzo stammer. Byen blev i romersk tid centrum for keramikproduktion; se arretinsk keramik. Fra denne periode er bevaret et amfiteater, som nu er museum.

Byen blev tidligt kristnet og kom under lombardisk styre. I 1307 blev den delt i to lejre, ledet af familierne Verdi og Secchi. Arezzo var republik under ghibellinerne, men blev erobret af det guelfiske Firenze i 1384 for senere at blive en del af storhertugdømmet Toscana.

Blandt de kendte personer, der er født i Arezzo, er:

• digteren Francesco Petrarca
• musikteoretikeren og korlederen Guido af Arezzo (Guido Aretino)
• digteren Guittone d'Arezzo
• renæssanceforfatteren Pietro Aretino

• Arretium