Det tidligere hertugdømme Brabant opstod ved den feudale opsplitning af Frankerriget efter midten af 800-t. og hørte under Lothringen og senere under Tyskland.
Med udgangspunkt i Bruxelles og grevskabet Leuven udvidedes området med bl.a. Antwerpen, hvorved Brabant blev et hertugdømme. I 1288 erobredes hertugdømmet Limburg, hvilket gav hertugen magten over store dele af den vigtige handelsvej Brugge-Köln.
I 1356 blev hertuginden tvunget til at underskrive et privilegiebrev, "La joyeuse entrée", til gengæld for stændernes hjælp mod svogeren greven af Flandern, hvis efterkommere dog arvede Brabant efter hendes død.
I 1430 overgik Brabant til hertugen af Burgund og 1477 til habsburgerne, der også besad de øvrige fyrstendømmer i Nederlandene. Her dominerede Brabant på grund af sin centrale beliggenhed og sine rige byer, navnlig den internationale handelsby Antwerpen.
Som følge af oprøret mod de spanske habsburgere 1568-1648 blev Brabant delt: Den nordlige del gik til De Forenede Provinser, i dag den hollandske provins Noordbrabant, mens den sydlige forblev under de spanske, siden de østrigske habsburgere.
Da Josef 2. af Østrigs reformer opfattedes som et brud på den stadigt gældende Joyeuse entrée, udbrød en revolution i Brabant i 1789. Fra 1795 til 1815 var hertugdømmet indlemmet i Frankrig som departementerne Dyle og Deux-Nèthes.
Disse har siden 1815 været de belgiske provinser Brabant og Antwerpen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.