VOOZH about

URL: https://lex.dk/Cyperns_uddannelsessystem

⇱ Cyperns uddannelsessystem - Læs om historie og opbygning - Lex


Spring til hovedindholdet

Cyperns uddannelsessystem

Efter Cyperns uafhængighed fra Storbritannien i 1960 fik hver af de to dominerende befolkningsgrupper sit eget uddannelsessystem med henholdsvis græsk og tyrkisk som undervisningssprog. Brugen af engelsk er dog stadig udbredt inden for handel og administration. Den tyrkiske invasion i 1974, der resulterede i flytningen af ca. 180.000 græsk-cyprioter og 50.000 tyrk-cyprioter, skabte en akut mangel på skolebygninger i den sydlige del.

Det offentlige skolesystem består (1995) af en seksårig grundskole og en seksårig sekundær skole, der er delt op i en treårig 1. del samt en treårig almengymnasial og teknisk overbygningsuddannelse. Der er ti års skolepligt.

I 1992 grundlagdes et cypriotisk universitet for humaniora og samfundsvidenskab, naturvidenskab samt økonomi og administration. En stor del af de videregående og højere uddannelser er dog stadig henlagt til udlandet, fortrinsvis Storbritannien og USA.

Ved siden af det offentlige system findes et begrænset antal private institutioner. 4% af eleverne på grundskoletrinnet og 10% på det sekundære trin følger denne undervisning.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

👁 Den Danske Ordbog logo

Det sker

Påske

Påske er påskekyllinger, påskefrokoster og forhåbentlig påskesol. Påsken er også den største af de jødiske fester samt den ældste og vigtigste kristne fest. Den falder forskelligt fra år til år, men altid i slutningen af marts eller i løbet af april.

👁 Image

Artemis II

Artemis II er den anden opsendelse i Måneprogrammet Artemis, og det er den første bemandede opsendelse i programmet. De fire astronauter ombord på rumkapslen Orion skal afprøve fartøjet i kredsløb om Jorden og ud forbi Månen.

👁 Image

Regeringsdannelse

Regeringsdannelsen er i gang efter det nylige folketingsvalg. Læs om processen frem til etableringen af en ny regering.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet 👁 Image