George 1.

George 1. var kurfyrste af Hannover og konge af Storbritannien og Irland fra 1714. George, hvis mor var barnebarn af James 1., blev i 1698 kurfyrste af Hannover, og i medfør af Act of Settlement fra 1701, der forbød katolikker på tronen, blev han i 1714 konge af Storbritannien og Irland. Herved kom et nyt dynasti, hannoveranerne, på den britiske trone.

George var dog mere interesseret i sit tyske kurfyrstendømme end i sit nyerhvervede kongerige, hvilket skabte udenrigspolitiske interessekonflikter.

Da George mistænkte toryerne for fortsat at være loyale over for den katolske gren af kongefamilien, støttede han sig til whiggerne.

Udenrigspolitikken interesserede ham, men hans ringe kendskab til britiske forhold (han lærte fx aldrig engelsk) og manglende interesse for indenrigspolitik bevirkede, at premierministerembedet blev institutionaliseret på kongemagtens bekostning.

George havde i 1682 ægtet Sophie Dorothea af Celle, som han i 1694 lod sig skille fra på grund af hendes utroskab. Han giftede sig aldrig på ny, men havde indflydelsesrige elskerinder.

George 1. efterfulgtes af sønnen George 2.