George 2.

George 2. var kurfyrste af Hannover og konge af Storbritannien og Irland fra 1727. Han var søn af George 1. og Sophie Dorothea.

George 2. havde et yderst anspændt forhold til sin far, og hans hof blev en tid centrum for oppositionen imod den siddende regering.

Han besteg tronen i 1727, men som tilfældet var med faderen, havde kurfyrstendømmet Hannover også hans hovedinteresse med udenrigspolitiske interessekonflikter til følge.

Selvom George ikke var uden politisk dømmekraft, var han stærkt afhængig af andre, hvorfor Parlamentet og kabinettet blev styrket på kongemagtens bekostning. Hans hustru, Caroline af Ansbach (1683-1737), øvede i forståelse med landets dominerende politiske skikkelse, whiglederen Robert Walpole, stor indflydelse på ham, og i det hele taget støttede George sig indenrigspolitisk til whiggerne.

George 2. var først og fremmest udenrigspolitisk og militært interesseret, og i Den Østrigske Arvefølgekrig 1740-1748 førte han personlig som den sidste britiske konge hæren i kamp.