Hugo Matthiessen

Hugo Matthiessen var en dansk kulturhistoriker; mag.art. i historie i 1906, museumsinspektør ved Nationalmuseet 1914-1949. Med sit betydelige forfatterskab, der især udgøres af en række stilistisk og typografisk ensartede bøger fra årene 1910-1954, videreførte han den kulturhistoriske tradition fra Troels Lund og gav den sin personlige udformning.

Som tema kunne han vælge det oversete og tilsyneladende ubetydelige som fx livet om natten i danske købstæder før 1660. Det er især bylivet og kulturlandskabet i Danmark, der beskrives, men tidsmæssigt og tematisk kan man iagttage visse forskydninger i forfatterskabet gennem det halve århundrede, det strækker sig over.

Kronologisk begyndte Matthiessen sit forfatterskab i middelalder og renæssance og endte i 1700- og 1800-tallet. Hans første bøger handler om samfundets skyggesider og dets udstødte individer: Bøddel og Galgefugl (1910), Natten (1914) og De Kagstrøgne (1919), dvs. de prostituerede. Derpå fulgte en række studier over købstaden som "organisme", hvoraf de vigtigste er Torv og Hærstræde (1922) og Middelalderlige Byer (1927). De følgende år domineredes af topografiske skildringer fra Jylland: Hærvejen (1930), der er blevet den mest læste af hans bøger, Limfjorden (1936) med den karakteristiske undertitel "Fortoninger og Strejflys" og Den sorte Jyde (1939) om den jyske hede. Hertil slutter sig Det gamle Land (1942), som skildrer det sjællandske kulturlandskab før udskiftningen sidst i 1700-tallet.

Matthiessen ydede en pionerindsats som museumsmand ved 1913-1922 at gennemfotografere den gamle bebyggelse i 75 danske købstæder; siden 1987 har disse fotografier været under udgivelse i bogform.