Jurij Gagarin

Gagarin voksede op i landsbyen Klusjino i Smolensk oblast og interesserede sig i sine unge år for flyvning. Han blev uddannet pilot i det sovjetiske luftvåben fra 1955 til 1957. I to år var han udstationeret på Luostari-flybasen i Murmansk i nærheden af den norske grænse.

Han blev udvalgt til kosmonaut den 7. marts 1960 i Sovjetunionens første gruppe på 12 kosmonauter. Gagarin var kun 1,57 m høj og opfyldte kravene mht. en vægt på under 72 kg og en højde under 1,7 meter, da kosmonauterne ellers ikke ville kunne være i Vostok-kapslerne.

En del af kosmonaut-træning omfattede både hård fysisk træning og faldskærmsudspring, og Gagarin gennemførte omkring 50 spring under forskellige forhold.

Den 30. maj 1960 blev han en del af en gruppe på seks kosmonauter kaldet Sochi-seks; de deltog i en forceret træning, og herfra ville den første kosmonaut blive udvalgt. De fik alle i januar 1961 titlen pilot-kosmonauter og blev evalueret og rangeret til de første Vostok-opsendelser.

Gagarin fik topevaluering sammen med German S. Titov (1935-2000) og Grigorij Neljubov (1934-1966) og blev sendt til Bajkonur-rumcenteret i Kasakhstan for at træne i Vostok 1-rumkapslen. Den 8. april 1961 blev Gagarin nomineret som primære kosmonaut til Vostok 1. Titov var hans backup.

Gagarin blev opsendt den 12. april 1961 kl. 06:07 UTC i Vostok 1 rumkapslen med en R7/Sojuz-raket fra Bajkonur-rumcenteret. 2 minutter senere blev første trins fire hjælperaketter kastet bort. Herefter blev næseskjoldet om Vostok-kapslen frigivet, så Gagarin kunne se ud gennem vinduet ved sine fødder.

Da der var bekymringer i Sovjetunionen om, at Gagarins flyvning ikke ville blive anerkendt som rumflyvning af den Internationale Astronautiske Føderation (IAF), som stod for rumstatistikken.

Dette skyldtes, at han landede med faldskærm, og på daværende tidspunkt krævede IAF, at en astronaut skulle lande i sin kapsel for at blive accepteret som en rumflyvning. Derfor blev hans landing med faldskærm hemmeligholdt indtil Titovs flyvning fire måneder senere. IAF ændrede efterfølgende deres regler og anerkendte Gagarins flyvning som verdens første.

Vostok 1 var Gagarins eneste rumflyvning, men han var backup til Sojuz-1, som endte tragisk med astronautkollegaen Vladimir Komarovs død. Siden blev han forbudt at flyve i rummet igen, da man frygtede, at landets helt ville omkomme.

Gagarin var efterfølgende vicedirektør for det sovjetiske astronauttræningscenter “Stjernebyen” udenfor Moskva. Senere blev han medlem af begge kamre i den sovjetiske nationalforsamling.

Den 27. marts 1968 omkom Gagarin under træning med et MiG-15-jagerfly, sammen med sin instruktør tæt ved byen Kirsjatj, da det styrtede ned. Til trods for tre undersøgelser af ulykken er det aldrig offentlig kommet frem præcist, hvad den skyldtes.

Hans urne blev placeret i muren i Kreml i Moskva. Provinsbyen Gsjatsk, nær hans fødested, landsbyen Klusjino, blev i samme år omdøbt til Gagarin.

• rumfart
• Sovjetunionen
• Sputnik
• kosmonaut
• astronaut

• den Internationale Astronautiske Føderation (IAF)