VOOZH about

URL: https://lex.dk/Jurij_Gagarin

⇱ Jurij Gagarin - Sovjetisk kosmonaut - Liv og karriere – Lex


Spring til hovedindholdet

Jurij Gagarin

En rekonstruktion af Vostock 1, Gagarins rumfartøj. Af Jean-Louis Nou//Akg-Images/Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

Faktaboks

Jurij Gagarin

Jurij Aleksejevitsj Gagarin

Født
9. marts 1934, Klusjino, Sovjetunionen (nuværende Rusland)
Død
27. marts 1968, Novosjolovo, Sovjetunionen (nuværende Rusland)
Kilde
Netartikler

Jurij Gagarin. I 1961 var Jurij Gagarin som det første menneske i rummet vægtløs i et enkelt kredsløb om Jorden.

Gyldendal.

Jurij Gagarin var en sovjetisk kosmonaut, der i 1961 blev det første menneske i rummet. Den 12. april 1961 blev han sendt i kredsløb om Jorden. Han fuldførte ét kredsløb; det varede 1 time og 48 min og blev foretaget i rumkapslen Vostok 1.

Gagarins rumflyvninger
Antal flyvninger i rummet: 1
Vostok 1 12.4.1961
Samlet tid i rummet: 1 time og 48 min.

Interesse for flyvning

Gagarin voksede op i landsbyen Klusjino i Smolensk oblast og interesserede sig i sine unge år for flyvning. Han blev uddannet pilot i det sovjetiske luftvåben fra 1955 til 1957. I to år var han udstationeret på Luostari-flybasen i Murmansk i nærheden af den norske grænse.

Kosmonautudvælgelse

Han blev udvalgt til kosmonaut den 7. marts 1960 i Sovjetunionens første gruppe på 12 kosmonauter. Gagarin var kun 1,57 m høj og opfyldte kravene mht. en vægt på under 72 kg og en højde under 1,7 meter, da kosmonauterne ellers ikke ville kunne være i Vostok-kapslerne.

Træningen

En del af kosmonaut-træning omfattede både hård fysisk træning og faldskærmsudspring, og Gagarin gennemførte omkring 50 spring under forskellige forhold.

Den 30. maj 1960 blev han en del af en gruppe på seks kosmonauter kaldet Sochi-seks; de deltog i en forceret træning, og herfra ville den første kosmonaut blive udvalgt. De fik alle i januar 1961 titlen pilot-kosmonauter og blev evalueret og rangeret til de første Vostok-opsendelser.

Gagarin fik topevaluering sammen med German S. Titov (1935-2000) og Grigorij Neljubov (1934-1966) og blev sendt til Bajkonur-rumcenteret i Kasakhstan for at træne i Vostok 1-rumkapslen. Den 8. april 1961 blev Gagarin nomineret som primære kosmonaut til Vostok 1. Titov var hans backup.

Opsendelse af Vostok 1 fra Bajkonur

Gagarin i busen på vej til opsendelsen.

Gagarin blev opsendt den 12. april 1961 kl. 06:07 UTC i Vostok 1 rumkapslen med en R7/Sojuz-raket fra Bajkonur-rumcenteret. 2 minutter senere blev første trins fire hjælperaketter kastet bort. Herefter blev næseskjoldet om Vostok-kapslen frigivet, så Gagarin kunne se ud gennem vinduet ved sine fødder.

Vostok-kapslen i kredsløb

Fem minutter efter opsendelsen blev første trin af raketten kastet bort og andet trin antændtes. Efter fem minutter havde første trin opbrugt sit brændstof, og Vostok-kapslen med Gagarin blev frigjort og var i kredsløb om Jorden.

Under flyvningen kommenterede Gagrin sine oplevelser og snakkede med Jorden, når han passerede henover jordstationer eller kommunikationsskibe. Han spurgte bl.a. til sin bane, som var nominel, og oplyste data fra rumkapslen.

Efter ca. 60 minutters flyvning begyndte styresystemet at dreje Vostok-kapslen til affyring af dens af bremseraketter. Over det vestlige Arika affyredes de i 42 sekunder, hvorefter selve kapslen blev frigjort fra sit servciemodul.

Gagarins landing

Gagarin tilbragte 108 minutter i rummet, inden kapslen vendte tilbage til Jorden. Under nedturen blev han udsat for 8g's påvirking, men mistede ikke bevidstheden. I 7 kilometers højde skød han sig ud med kaptapultsæde og landede som planlagt med faldskærm. Vostok-kapslen landede via sin egen faldskærm.

Gagarins landing blev overværet af en lokal landmand og hans datter, mens kapslens landing blev observeret af to skolepiger

Rumflyvningen holdes hemmelig

Da der var bekymringer i Sovjetunionen om, at Gagarins flyvning ikke ville blive anerkendt som rumflyvning af den Internationale Astronautiske Føderation (IAF), som stod for rumstatistikken.

Dette skyldtes, at han landede med faldskærm, og på daværende tidspunkt krævede IAF, at en astronaut skulle lande i sin kapsel for at blive accepteret som en rumflyvning. Derfor blev hans landing med faldskærm hemmeligholdt indtil Titovs flyvning fire måneder senere. IAF ændrede efterfølgende deres regler og anerkendte Gagarins flyvning som verdens første.

Vostok 1 var Gagarins eneste rumflyvning, men han var backup til Sojuz-1, som endte tragisk med astronautkollegaen Vladimir Komarovs død. Siden blev han forbudt at flyve i rummet igen, da man frygtede, at landets helt ville omkomme.

Flyulykken

Gagarin var efterfølgende vicedirektør for det sovjetiske astronauttræningscenter “Stjernebyen” udenfor Moskva. Senere blev han medlem af begge kamre i den sovjetiske nationalforsamling.

Den 27. marts 1968 omkom Gagarin under træning med et MiG-15-jagerfly, sammen med sin instruktør tæt ved byen Kirsjatj, da det styrtede ned. Til trods for tre undersøgelser af ulykken er det aldrig offentlig kommet frem præcist, hvad den skyldtes.

Hans urne blev placeret i muren i Kreml i Moskva. Provinsbyen Gsjatsk, nær hans fødested, landsbyen Klusjino, blev i samme år omdøbt til Gagarin.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Astronauter

Thomas A.E. Andersen
civilingeniør
👁 Den Danske Ordbog logo

Det sker

Folketinget

Det nyvalgte Folketing holder første møde efter valget. Her bliver nedsat et udvalg, der skal prøve valgresultatet. Det vil sige afgøre, om resultatet kan godkendes – og behandle eventuelle klager.

👁 Image

Libanons historie

Libanon er blevet et stridspunkt i fredsforhandlingerne mellem USA og Iran, fordi der er uenighed om, hvorvidt våbenstilstanden også gælder Israels nuværende angreb målrettet Hizbollah i Libanon.

👁 Image

Pingviner

Kejserpingvinen er nu en truet dyreart, fordi den yngler på havisen ved Antarktis. Isen forsvinder i takt med havets stigende temperatur. Kejserpingvinen er den største af de i alt 18 pingvinarter.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet 👁 Image