VOOZH about

URL: https://lex.dk/Laura_Borg

⇱ Laura Borg – Dansk håndboldspiller – Karriere – Lex


Spring til hovedindholdet

Laura Borg

Laura Borg efter en scoring for Viborg den 13. september 2023. Af Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

Faktaboks

Laura Borg

Laura Maria Borg Thestrup

Født
21. februar 2004, Køge

Laura Borg er en dansk håndboldspiller, der repræsenterer Viborg HK. Hun er venstre back og fik debut på landsholdet i marts 2025.

Laura Borgs klubkarriere

Laura Borg i landskampen mellem Danmark og Sverige den 20. november 2025.
Laura Borg
Af Tobias Jørgensen/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix.

Laura Borg indledte håndboldkarrieren som pigespiller i Køge Håndbold, hvor hun var en del af en uhyre succesfuld årgang og blandt andet var med til at vinde DM-guld for U14-hold. I 2021 startede hun på Skanderborg Håndbold Elite Akademi og begyndte derpå at spille på Skanderborg Håndbolds hold i landets bedste række.

I 2023 skiftede Laura Borg til Viborg HK på en kontrakt løbende frem til 2026. Hun er venstre back og har sin store styrke i forsvaret, og i Viborg-tiden har hun hurtigt udviklet sig fra stortalent til landsholdsspiller.

Klubber som seniorspiller

  • Skanderborg Håndbold (2021-2023)
  • Viborg HK (2023- )

Laura Borgs landsholdskarriere

Laura Borg under VM 2025.
Laura Borg
Af Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix.

Laura Borg blev første gang udtaget til landsholdet i 2024, men fik først debut den 6. marts 2025 mod Norge, der blev slået 26-23 i en træningsturnering i Holland. I samme turnering scorede hun tre dage senere sit første landskampsmål i en 29-18-sejr over Polen. Senere samme år blev Laura Borg – til sin egen store overraskelse – udtaget til VM-slutrunden i Holland og Tyskland, hvor hun var med i alle Danmarks kampe. Kvartfinalen mod Frankrig den 10. december 2025 var hendes 16. landskamp, og i dem er det blevet til 7 scoringer.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

👁 Den Danske Ordbog logo

Det sker

Kongelig undersøger

Lars Løkke Rasmussen (M) vil ikke deltage i videre regeringsforhandlinger med Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger, før hun indkalder Venstre og Konservative til en ny forhandlingsrunde.

👁 Image

Libanons historie

Libanon er blevet et stridspunkt i fredsforhandlingerne mellem USA og Iran, fordi der er uenighed om, hvorvidt våbenstilstanden også gælder Israels nuværende angreb målrettet Hizbollah i Libanon.

👁 Image

Køer på græs

Økologiske køer i Danmark skal på græs hver dag i sommerhalvåret. Den 12. april bliver køerne lukket ud for første gang denne sæson. Kvæg har stor betydning i det danske landbrug, og påvirker beskæftigelse, hjemmemarked og eksport.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet 👁 Image