Lhasa

Lhasa, hovedstad i Tibet Autonome Region i Kina; 142.000 indb. (2002), heraf ca. ²/₃ tibetanere. Byen ligger i 3630 m højde ved nordbredden af Lhasafloden, en biflod til Yarlung Zangbo (Brahmaputras øvre løb), og er tibetanernes religiøse centrum. Potalapaladset, der fungerede som Dalai Lamas vinterbolig, står på et isoleret klippeparti i byens nordlige udkant.

Lhasa består af to adskilte bydele. Gamle Lhasa, den tibetanske bydel, med snævre gader og hvidkalkede toetagers stenhuse ligger øst for Potala med Jokhangtemplet, Tibets helligste, som centrum. Barkhorgaden, der omgiver Jokhang, er både pilgrimsrute og markedsplads. En del af den gamle bydel er ryddet til en central plads foran Jokhang. Ny-Lhasa er den han-kinesiske bydel med brede, lige gader, regeringsbygninger, varehuse, hoteller og universitet. Den er siden 1960'erne blevet opført syd for Potala af kineserne. I samme periode har byen fået en del industri, bl.a. cement, maskiner, lædervarer, tæpper og medicinalvarer. I december 2005 lagdes de sidste spor af den 1142 km lange Qinghai-Tibet jernbane, verdens højest beliggende jernbane, som forbinder Golmud i Qinghai med Lhasa og dermed Tibet med det kinesiske jernbanenet. I Lhasas omegn ligger de tre store, tidligere indflydelsesrige buddhistiske klostre Drepung, Sera og Ganden.

Lhasa blev hovedstad i Tibet i første halvdel af 600-t., men med opløsningen af det klassiske tibetanske rige i 800-t. mistede byen denne position. Med den 5. Dalai Lamas opstigen til magthaver over Tibet i 1642 fik Lhasa atter status som hovedstad. Denne rolle blev symbolsk fastslået med bygningen af Potalapaladset i anden halvdel af 1600-t. I 1959 var Lhasa center for en mislykket opstand mod den kinesiske besættelse og har herefter været stærkt præget af den kinesiske tilstedeværelse.