Makedoniens forhistorie

Det nuværende Nordmakedonien har været befolket af en bondekultur, der hører til de ældste i Europa, Starčevo-kulturen, fra ca. 6200 til 5400 f.v.t., hvis byhøje kendes fra bl.a. Anza og Porodin. Herpå fulgte Vinča-kulturen, ca. 5400-4500 f.v.t.

Kobberstenalder og bronzealder er mindre velbelyst. Enkelte importerede genstande røber forbindelse med det mykenske Grækenland. Fra den sene bronzealder, ca. 1200-700 f.v.t., kendes både bopladser, gravpladser og metaldepoter, der viser nordgående forbindelser med urnemarks- og Hallstatt-kulturerne.

Fra jernalderens begyndelse, ca. 700 f.v.t., er der tydelige vidnesbyrd om forbindelse med Grækenland. Rige fyrstegrave fra ca. 500 f.v.t., udstyret med bl.a. græske luksusvarer, er udgravet ved Trebenište i det sydlige Nordmakedonien.

Det meste af området blev underkastet Filip 2.s og Alexander den Stores rige 346-335 f.v.t. Den græske ekspansion førte bl.a. til grundlæggelse af byer og indførelse af møntvæsen. Landet blev i 148 f.v.t. del af den romerske provins Macedonia, under kejser Diokletian tillagt provinsen Moesia for endelig ved Romerrigets deling i 395 at blive en del af Det Byzantinske Rige.