VOOZH about

URL: https://lex.dk/Matthias_Corvinus

⇱ Matthias Corvinus – Lex


Spring til hovedindholdet

Matthias Corvinus

Faktaboks

Matthias Corvinus
Født
23. februar 1443
Død
6. april 1490

Matthias Corvinus, Mátyás Corvin, 23.2.1443-6.4.1490, konge af Ungarn fra 1458, søn af János Hunyadi. Matthias fik en alsidig uddannelse i renæssancens ånd og blev som 15-årig valgt til konge af Hunyadifamiliens tilhængere. I løbet af kort tid lykkedes det ham at tage magten i egen hånd og bryde de rivaliserende adelsligaers politiske indflydelse, og han besejrede den tysk-romerske kejser Frederik 3., som gjorde krav på den ungarske trone.

I bestræbelserne på at skabe en stærk centralmagt udbyggede Matthias centraladministrationen og oprettede en permanent hær, Den Sorte Armé, som bestod af lejesoldater. Med denne hær førte han med succes kamp mod osmannerne. Udenrigspolitisk koncentrerede han sig imidlertid først og fremmest om at skabe et stærkt Donaumonarki. I 1485 indtog han Wien og i 1487 hele Nedreøstrig, men det lykkedes ham ikke at blive valgt til tysk-romersk kejser; han døde pludselig i Wien uden legitim arving.

Ved sit ægteskab med Beatrix af Aragonien (1457-1508) knyttede Matthias stærke bånd til den italienske renæssance, og en række betydelige kunstnere, arkitekter og humanister blev inviteret til Buda. Han grundlagde universitetet i Pozsony, (nuv. Bratislava) og et righoldigt bibliotek, Biblioteca Corviniana.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

👁 Den Danske Ordbog logo

Det sker

Påske

Påske er påskekyllinger, påskefrokoster og forhåbentlig påskesol. Påsken er også den største af de jødiske fester samt den ældste og vigtigste kristne fest. Den falder forskelligt fra år til år, men altid i slutningen af marts eller i løbet af april.

👁 Image

Artemis II

Artemis II er den anden opsendelse i Måneprogrammet Artemis, og det er den første bemandede opsendelse i programmet. De fire astronauter ombord på rumkapslen Orion skal afprøve fartøjet i kredsløb om Jorden og ud forbi Månen.

👁 Image

Regeringsdannelse

Regeringsdannelsen er i gang efter det nylige folketingsvalg. Læs om processen frem til etableringen af en ny regering.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet 👁 Image