Titus blev kejser den 23. juni 79, da Vespasian døde. Der var ingen uroligheder eller optøjer i forbindelse med Titus’ overtagelse af magten. Titus’ regeringstid var kort med få problemer: der var et kortlivet oprør i Lilleasien, ledet af Terentius Maximus, der, på grund af at han lignede den tidligere kejser, Nero, i udseende, opnåede en vis støtte, og der udbrød militære uroligheder i det nordlige Britannia.
Maximus’ oprør sluttede dog hurtigt, og den romerske general, Agricola, havde stor succes i Britannia og nåede helt til den nordligste det af det nuværende Skotland.
Udover dette var Titus’ korte regeringstid fredelig og stabil, uden nævneværdige militære problemer eller indenrigspolitisk undertrykkelse. Titus forbød faktisk retssager for majestætsfornærmelse, hvilket havde været et stort problem og en fare for overklassen siden Tiberius, og ingen senatorer blev henrettet under Titus’ regeringstid. Vesuv skabte store ødelæggelser i 79, men Titus satte gang i et storstilet hjælpeprogram for de ramte byer og områder.
Blandt de romerske kilder, beskrives Titus generelt meget positivt som en dygtig administrator og en nådig, intelligent og vellidt kejser, og dette positive ry fortsatte helt ind i Senantikken.
Titus døde den 13. september 81, og han blev efterfulgt af sin broder, Domitian.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.