Vespasian

Vespasian var en romersk kejser, der regerede 69-79 e.v.t.; grundlægger af det flaviske kejserhus. Vespasian blev efter en blændende militærkarriere under kejser Nero udråbt til kejser af de romerske legioner i Østen.

Efter en kort, men voldsom borgerkrig i 69, det såkaldte firekejserår, så han det som sin primære opgave at genrejse rigets økonomi, som var meget dårlig efter Neros ødsle politik. Dernæst ønskede han at afslutte den krig, Nero havde påbegyndt mod jøderne.

Efter Jerusalems erobring og ødelæggelse i 70 under sønnen Titus' kommando reorganiserede Vespasian med fast hånd både hæren, flere af provinserne og først og fremmest dele af skattesystemet. Vespasian var en fremragende organisator, en kompetent general og en dreven politiker, som forstod at styre det romerske senat og dermed holde en potentiel opposition i skak. Som den første kejser kom han ikke fra byen Rom, men fra Italia, som herefter sammen med provinserne blev mere central. Ifølge Suetons kejserbiografi var han begavet med en bastant humor. Hans legendariske påholdenhed forhindrede ham dog ikke i at påbegynde Roms måske mest monumentale byggeri, det flaviske amfiteater Colosseum.