VOOZH about

URL: https://lex.dk/Vespasian

⇱ Vespasian - Romersk kejser 69-79 e.v.t - Læs mere – Lex


Spring til hovedindholdet

Vespasian

Faktaboks

Vespasian

Titus Flavius Vespasianus

Født
9 e.v.t.
Død
79 e.v.t.

Vespasian var en romersk kejser, der regerede 69-79 e.v.t.; grundlægger af det flaviske kejserhus. Vespasian blev efter en blændende militærkarriere under kejser Nero udråbt til kejser af de romerske legioner i Østen.

Efter en kort, men voldsom borgerkrig i 69, det såkaldte firekejserår, så han det som sin primære opgave at genrejse rigets økonomi, som var meget dårlig efter Neros ødsle politik. Dernæst ønskede han at afslutte den krig, Nero havde påbegyndt mod jøderne.

Efter Jerusalems erobring og ødelæggelse i 70 under sønnen Titus' kommando reorganiserede Vespasian med fast hånd både hæren, flere af provinserne og først og fremmest dele af skattesystemet. Vespasian var en fremragende organisator, en kompetent general og en dreven politiker, som forstod at styre det romerske senat og dermed holde en potentiel opposition i skak. Som den første kejser kom han ikke fra byen Rom, men fra Italia, som herefter sammen med provinserne blev mere central. Ifølge Suetons kejserbiografi var han begavet med en bastant humor. Hans legendariske påholdenhed forhindrede ham dog ikke i at påbegynde Roms måske mest monumentale byggeri, det flaviske amfiteater Colosseum.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Romerske kejsere

Mads Ortving Lindholmer
Postdoc, ph.d., Syddansk Universitet
👁 Den Danske Ordbog logo

Det sker

Påske

Påske er påskekyllinger, påskefrokoster og forhåbentlig påskesol. Påsken er også den største af de jødiske fester samt den ældste og vigtigste kristne fest. Den falder forskelligt fra år til år, men altid i slutningen af marts eller i løbet af april.

👁 Image

Artemis II

Artemis II er den anden opsendelse i Måneprogrammet Artemis, og det er den første bemandede opsendelse i programmet. De fire astronauter ombord på rumkapslen Orion skal afprøve fartøjet i kredsløb om Jorden og ud forbi Månen.

👁 Image

Regeringsdannelse

Regeringsdannelsen er i gang efter det nylige folketingsvalg. Læs om processen frem til etableringen af en ny regering.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet 👁 Image