Tjekkiet

Flaget blev antaget officielt i 1920 ved dannelsen af den tjekkoslovakiske stat efter 1. Verdenskrig. Til Bøhmens hvid-røde heraldiske farver satte man ... Læs mere om Tjekkiets nationalflag.

Tjekkiet består af landsdelene Bøhmen (Čechy), Mæhren (Morava) og den tjekkiske del af Schlesien. Landet er omgivet af bjerge. Læs mere om Tjekkiets geografi.

Knap 95% af de godt 10,2 millioner indbyggere i Tjekkiet er tjekker og mæhrere. Ved folketællingen i 2001 angav 193.000 indbyggere slovakisk, 52.000 polsk og 39.000 tysk nationalitet. Læs mere om Tjekkiets befolkning.

Landets officielle sprog er tjekkisk, som er modersmål for 94,8 procent af befolkningen (2001). Læs mere om sprog i Tjekkiet.

Langt de fleste tjekker har katolsk baggrund, men kirken har længe stået svagt. Det skyldes dels en tidlig industrialisering, dels den fremherskende tjekkiske nationalideologi, der skildrer den katolske kirke som et nationalt fremmedelement forbundet med habsburgerne. Læs mere om religion i Tjekkiet.

Republikken Tjekkiets forfatning er fra 1993. Den lovgivende magt ligger hos et parlament med to kamre ... Læs mere om Tjekkiets forfatning.

Som den økonomisk mest udviklede del af Tjekkoslovakiet var Tjekkiet fra slutningen af 1940'erne til 1989 en socialistisk planøkonomi, som gennem det statslige investeringsmønster udlignede mellemkrigsårenes store indkomstforskelle mellem den slovakiske og den tjekkiske del. Læs mere om Tjekkiets økonomi.

Med systemskiftet i 1989 brød finansieringen af de sociale ydelser sammen. En sociallovgivning fra 1992 lægger hovedvægten på socialforsikringer, som er knyttet til erhvervsmæssig beskæftigelse. Læs mere om de sociale forhold i Tjekkiet.

Middellevetiden i 1997 var for mænd 70,6 år og for kvinder 77,6 år. Spædbørnsdødeligheden faldt fra 12,3 pr. 1000 levendefødte i 1986 til 5,9 i 1997. Læs mere om sundhedsforholdene i Tjekkiet.

De væbnede styrker er (2006) på 22.272 militære og 17.858 civile. Hæren er på 16.663 og luftvåbnet 5609. Læs mere om Tjekkiets militær.

Nationalbiblioteket, Národní knihovna České republiky, rummer ca. 6 millioner bind og har store og rige samlinger om især centraleuropæisk og slavisk kultur ... Læs mere om Tjekkiets biblioteker.

Skolesystemets østrig-ungarske tradition blev fra 1948 tilpasset den mere centralistiske sovjetiske model, men efter systemskiftet i 1989 er der foregået en omfattende demokratisering, decentralisering og i nogen udstrækning også privatisering samtidig med fornyelse af mål, indhold og struktur. Læs mere om Tjekkiets uddannelsessystem.

Tjekkiet har en levende og varieret presse med ca. 90 dagblade (1995), hvoraf ti er landsdækkende, og mere end halvdelen er udenlandsk ejede. Læs mere om de tjekkiske massemedier.

Med kristendommens indtog i 800-900-tallet blev der opført kirker og klostre i både Bøhmen og Mæhren. Prag fik i første halvdel af 1000-tallet sin første basilikakirke, den romanske Sankt Georg, og borgen Hradčany blev grundlagt i 1200-tallet. Læs mere om tjekkisk billedkunst og arkitektur.

Den ældste litteratur på tjekkisk og slovakisk område bestod især af religiøse tekster på det første slaviske skriftsprog, oldkirkeslavisk, skabt af Kyrillos og Methodios, som i 860'erne blev udsendt fra Det Byzantinske Rige for at missionere i Det Stormæhriske Rige. Læs mere om tjekkisk litteratur.

Teateraktivitet kan dateres til 1400-tallet i form af liturgiske mysteriespil og intermezzi, og fra 1500-tallet kendes profane satiriske scener. František Bulla (f. 1754), leder af Prags Teater, spillede fra 1785 på tjekkisk som led i en ca. 50-årig lang kulturel vækkelse. Læs mere om teater og drama i Tjekkiet.

Kredsdanse danset af kvinder ved bryllupper og sværddanse udført af mænd i forbindelse med karneval i bl.a. Sydčechy (švertance) og Morava (pod šable) er blandt de ældste nulevende dansetraditioner. Læs mere om dans i Tjekkiet.

Landet blev kristnet af byzantinske missionærer i 800-tallet. Allerede i 885 blev det forbudt at celebrere messen på slavisk, og i løbet af 900-tallet blev den romerske (latinske) messe dominerende, hvilket har betydet, at de ældste overleverede tjekkiske religiøse sange ikke er liturgiske ... Læs mere om tjekkisk musik.

Tjekkiets filmproduktion begyndte i 1898. I 1930'erne blev flere film internationalt kendt, bl.a. Gustav Machatýs (1901-1963) erotiske Ekstase (1933) med Hedy Lamarr (1913-2000). Læs mere om tjekkisk film.

Tjekkiet har verdens største forbrug af øl pr. indb. (158 l årligt, 2005). Skønt Tjekkiet har meget gamle bryggetraditioner, er det den forholdsvis unge pilsner, der har gjort landets øl berømt. Læs mere om tjekkisk øl.

• Tjekkiets forhistorie
• Tjekkiets historie

• Bøhmen
• Mæhren
• Schlesien
• Europas lande