Tuvalu

Den lokale økonomi er præget af kystfiskeri og lidt landbrug til selvforsyning. Fødevareforsyningen består for en stor del af importeret konserves, og som i andre af regionens små lande har nye og usunde spisevaner medført, at sukkersyge er vidt udbredt. Udenrigsøkonomien er domineret af bistandsmidler fra især Japan og Australien foruden overførsler fra tuvaluanere i udlandet. Skønsmæssigt 20 procent af den mandlige befolkning arbejder på andre Stillehavsøer og som søfolk i alverdens handelsflåder. Hertil kommer indtægter fra licensaftaler med bl.a. taiwanesiske fiskere i landets 750.000 km² store havretszone. En meget speciel niche udgør et lukrativt salg af internetadresser med Tuvalus domænenavn tv. Virksomheden varetages af et amerikansk firma.

Tuvalu vil være blandt de første små østatssamfund, hvis eksistensgrundlag kan fjernes af stigende havvandsstand og saltvands ødelæggelse af ferskvand. Østatens udsathed på trods af et meget lavt bidrag til den globale opvarmning har ført til en aktiv udenrigspolitik orienteret mod at blande sig i den internationale klimadebat og kampen for at få udledningerne reduceret.

Desuden har Tuvalu igangsat en udvikling af en kopiversion af østaten i det virtuelle univers på metaverse. Tanken er, at hvis Tuvalu en dag må evakueres, fordi øerne bliver ubeboelige, skal øboerne kunne følge et ølivsunivers ved siden af deres tilværelse i et påtvunget eksil. I den fysiske verden underskrev Tuvalu i 2023 en immigrationsaftale med Australien om, at et begrænset antal af folk fra øerne kunne emigrere til Australien, som en konsekvens af klimaforandringernes trussel mod øerne.

Flaget blev antaget efter en konkurrence og hejstes officielt første gang i 1978. Union Jack i hjørnet skal vise tilknytningen til Commonwealth. Statens ni øer i Stillehavet er symboliseret ved stjernerne og det blå felt. Stjernernes placering svarer til øernes i havet. Landet antog i 1995 et nyt flag, men gik i 1997 tilbage til det oprindelige.

Hovedparten af befolkningen taler det vestpolynesiske sprog tuvaluansk, som sammen med engelsk er officielt sprog, mens ca. 5 procent taler det mikronesiske sprog kiribati. Ordforrådet er stærkt påvirket af samoansk, der indtil 1945 var undervisningssprog på øerne. Se også polynesiske sprog.

Der er fundet tegn på, at øerne kan være besøgt og måske koloniseret for flere årtusind siden. Tuvalu blev sandsynligvis taget i besiddelse i 1300-tallet af indvandrere fra Samoa og senere af mindre grupper fra Tonga, de nordlige Cookøer, Fiji og Gilbertøerne. Livet på de små atoller var nøje tilpasset de territoriale og økologiske begrænsninger.

Spanske skibe fik øerne i sigte allerede i 1500-tallet, men kontakten med europæerne blev først af betydning fra 1820'erne, da hvalfangere og handelsmænd begyndte at komme. Befolkningen decimeredes af fremmede sygdomme, og i 1863 bortførte arbejdshververe fra Peru ca. 400 mennesker, mere end 10 procent af den samlede befolkning. For at finde beskyttelse mod lignende overgreb sluttede folk op om de britiske missionærer.

Under navnet Elliceøerne blev Tuvalu i 1892 et britisk protektorat og fra 1916 en del af kolonien Gilbert- og Elliceøerne. Efter uenigheder mellem de to øgruppers befolkninger deltes kolonien i 1976 i to, og i 1978 blev Tuvalu uafhængig. Landet blev i 2000 FN's 189. medlem og samtidig fuldbyrdet medlem af Commonwealth.

• Kiribati
• Polynesien