VOOZH about

URL: https://lex.dk/Ukraine

⇱ Ukraine - Læs om historie, sprog og geografi - Lex


Spring til hovedindholdet

Ukraine

Pysanka, påskeæg som pyntes med traditionelle mønstre. Af Lubap Creator:Luba Petrusha. CC BY SA 3.0

Faktaboks

Etymologi
Navnet kommer af oldøstslavisk Ukraina 'grænselandet', oprindeligt kun om egnene øst for floden Bug. Betegnelsen kom bredt i brug i 1800-tallet. Oprindeligt omtalte ukrainerne sig selv ved et endonym, afledt af den middelalderlige statsdannelse Rus, som havde centrum i Kyiv.
Officielt navn
Україна, Ukraina
Dansk navn
Ukraine
Styreform
semi-præsidentiel republik
Hovedstad
Kyiv
Indbyggertal
41,2 millioner (nationalt estimat, 2022)
Areal
579.400 km²
Indbyggere pr. km²
76 (2019)
Officielt/officielle sprog
ukrainsk (officielt) 67,5 %, russisk 29,6 %, andre (inkluderer minoriteter, som taler krimtatarisk, rumænsk og ungarsk) 2,9 % (2001)
Religion
ukrainsk-ortodokse 30 %, unerede kristne 7 %, protestanter 4 %, andre ortodokse kristne 2 %, katolikker 1 %, jøder 1 %, andre eller ingen religion 55 %
Nationaldag
uafhængighedsdagen, den 24. august (1991)
Statsoverhoved
præsident Volodymyr Zelenskyj (Володимир Зеленський) (siden den 20. maj 2019)
Statsminister
premierminister Julija Svyrydenko (siden den 17. juli 2025)
Møntfod
Гривня, hryvnia
Symbol
En trefork
Valutakode
UAH
Nationalsang
Sjtje ne vmerla Ukrajina (Ще не вмерла Україна) ('Ukraine er endnu ikke fortabt')
Engelsk navn
Ukraine
Uafhængighed
den 24. august 1991 (fra Sovjetunionen)
Befolkningssammensætning
ukrainere 77,8 %, russere 17,3 %, hviderussere 0,6 %, moldovere 0,5 %, krimtatarer 0.5%, bulgarere 0,4 %, ungarere 0,3 %, rumænere 0,3 %, polakker 0,3 %, jøder 0,2 %, andre 1,8 % (2001)
BNP pr. indb.
16.726 kr. (2017)
Middellevetid
mænd 65,8, kvinder 75,9 år (2015)
Indeks for levevilkår, HDI
0,750 (2018)
Indeks for levevilkår, position
88 (2018)
Gini-koefficient
26,1 (2018)
CO₂-udledning pr. indb.
5,1 ton (2014)
Internetdomænenavn
.ua
👁 Image
Flag
Ukraine (mørkegrønt) ligger i Europa (lysegrønt).
Ukraine
Af Store norske leksikon og Lex.
Licens: CC BY NC ND 4.0
Ukraine og de omkringliggende lande.
Ukraine
Af Store norske leksikon og Lex.
Licens: CC BY NC ND 4.0
Små sommerhuse ligger ud til floden Sula i en park i Poltava-regionens fjerdestørste by Lubny. Sula strømmer gennem hele regionens vestlige del.
Sommerhuse i Lubny, Poltava-regionen.
Af Ukrinform/Shutterstock/Ritzau/Scanpix.

Ukraine er en republik i Østeuropa ved Sortehavet. Ukraine var den næstvigtigste af republikkerne i Sovjetunionen med bl.a. stor landbrugsproduktion på den frugtbare sortjord, chernozem, og en omfattende industrisektor, især sværindustri baseret på store jern- og kulforekomster.

Efter unionens opløsning er landet i gang med en omfattende og smertefuld omstrukturering, hvor bl.a. forholdet til Rusland er problematisk. I 2004 førte folkelige protester, den såkaldte Orange Revolution, til et systemskifte; det ledte dog ikke umiddelbart til en løsning af Ukraines politiske og økonomiske problemer, og i slutningen af 2013 udbrød der voldsomme uroligheder i landet.

Tidligt i 2014 faldt den russisk-orienterede regering ved endnu en revolution, Majdanrevolutionen eller Euromajdan. Som modsvar iværksatte Rusland i februar 2014 en hurtig og ublodig militær overtagelse af Krimhalvøen og infiltrerede irregulære styrker ind i Ukraines østlige regioner. Ukrainske tropper fortrængte i 2014 gradvis de irregulære russiske militser i Østukraine, og Rusland måtte indsætte regulære russiske hærstyrker for at sikre de russiske erobringer i Østukraine.

Den 24. februar 2022 indledte russiske styrker en omfattende invasion af Ukraine.

Statsflag

Flagets farver kan spores tilbage til 1200-tallet. Læs mere om Ukraines statsflag.

Geografi

Lovell Johns/Bra Böcker.

Ukraine er overvejende sletteland. Landet gennemløbes af floder, der munder ud i Sortehavet. Læs mere om Ukraines geografi.

Sprog

Ukrainsk er officielt sprog. Læs mere om Ukraines sprog.

Religion

Området blev kristnet i slutningen af 900-tallet. Læs mere om religion i Ukraine.

Forfatning og politiske partier

Forfatningen er fra 1996. Læs mere om Ukraines forfatning og politiske partier.

Økonomi

Ukraine fik økonomiske problemer efter Sovjetunionens sammenbrud. Læs mere om Ukraines økonomi.

Sundhedsforhold

Sundhedsvæsenet undergår ændringer med henblik på decentralisering og delvis privatisering. Læs mere om sundhedsforhold i Ukraine.

Militær

Militærets udrustning er især af sovjetisk fabrikat. Læs mere om Ukraines militær.

Uddannelse

Uddannelsessystemet i Ukraine følger et 4-5-3-forløb bestående af fire års grundskole for børn, fem års ungdomsskole og tre års videregående oplæring. Uddannelse er gratis og obligatorisk for børn fra de fylder 6 år til de er 18 år. Læs mere om uddannelse i Ukraine.

Arkitektur og billedkunst

Kulturen bærer præg af, at Kijev i middelalderen var centrum for den russiske kirke. Læs mere om Ukraines arkitektur og billedkunst.

Litteratur

Ukrainsk litteratur har sit udspring i middelalderens Kijevrige. Læs mere om Ukraines litteratur.

Musik

Byzantinsk sang kom til Ukraine med kristendommens indførelse i 900-tallet. Læs mere om musiklivet i Ukraine.

Vin

Der produceres ca. 3 millioner hl vin årligt i landet. Læs mere om vin i Ukraine.

Historie

Læs mere i Lex

Kommentarer (2)

skrev Jeppe Trautner

I betragtning af den nutidige viden om perioden, herunder Putins medaljer mv. til de russiske irregulære og regulære enheder der nedkæmpede ukrainerne i 2014-15, er nedenstående afsnit vist ikke længere retvisende:

Original tekst: "Tidligt i 2014 faldt den russisk-orienterede regering og det kom til en international krise centreret om Krimhalvøen samt især om Ukraines østlige regioner, hvor det er kommet til regulære kampe mellem ukrainske tropper og lokale, russisk-orienterede militser."

Jeg tænker dette udkast er en mere korrekt beskrivelse af perioden 2014-15:

"Tidligt i 2014 faldt den russisk-orienterede regering. Som modsvar iværksatte Rusland i februar 2014 en hurtig og ublodig militær overtagelse af Krimhalvøen og infiltrerede irregulære styrker ind i Ukraines østlige regioner. Ukrainske tropper fortrængte i 2014 gradvis de irregulære russiske militser i Østukraine, og Rusland måtte indsætte regulære russiske hærstyrker for at sikre de russiske erobringer i Østukraine."

svarede Adam Hyllested

Tak for bidraget. Afsnittet er nu ændret.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

👁 Den Danske Ordbog logo

Det sker

Påske

Påske er påskekyllinger, påskefrokoster og forhåbentlig påskesol. Påsken er også den største af de jødiske fester samt den ældste og vigtigste kristne fest. Den falder forskelligt fra år til år, men altid i slutningen af marts eller i løbet af april.

👁 Image

Artemis II

Artemis II er den anden opsendelse i Måneprogrammet Artemis, og det er den første bemandede opsendelse i programmet. De fire astronauter ombord på rumkapslen Orion skal afprøve fartøjet i kredsløb om Jorden og ud forbi Månen.

👁 Image

Regeringsdannelse

Regeringsdannelsen er i gang efter det nylige folketingsvalg. Læs om processen frem til etableringen af en ny regering.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet 👁 Image