apokalyptik

Apokalyptik er en moderne betegnelse for en antik litteraturform og forestillingsverden. Ordet bruges også alment om undergangsfantasier.

Som litteraturtype omfatter apokalyptik fortrinsvis jødiske og kristne skrifter fra den hellenistiske periode. Daniels Bog i Det Gamle Testamente og Johannes' Åbenbaring i Det Nye Testamente er bibelske eksempler; mange ikke-bibelske apokalypser er desuden kendt, bl.a. 1. Enoksbog (se Enok) og 4. Ezrabog (se Ezrabøgerne).

Apokalypser skildrer åbenbaringsoplevelser, hvor viden, der er utilgængelig for almindelig erkendelse, afsløres for udvalgte personer. På himmelrejser erfares himlenes indretning, og i syner åbenbares de sidste tider, verdens undergang og en ny skabelse.

Interessen for åbenbaret viden forudsætter mistillid til det bestående. Man formoder derfor, at apokalyptik er opstået i krisetider, hvor grundlæggende trosforestillinger blev modsagt af de historiske erfaringer. I apokalypsen blev den jordiske modgang overtrumfet af den himmelske viden om fremtiden. Andre sider af apokalyptik synes dog mindre desperate; de tjente snarere til at tilfredsstille en elementær nysgerrighed over for det ukendte.

Apokalyptikkens baggrund er omdiskuteret. Motiver kan spores tilbage til de gammeltestamentlige profeter og til persisk og mesopotamisk indflydelse, men som sammenhængende fænomen er den opstået i den antikke jødedom. Apokalyptikken var en fast bestanddel af den nytestamentlige kristendom, ligesom den ofte er genoplivet i kriseperioder.