babylonisk

Babylonisk var sproget i Babylonien og den ene af de to akkadiske dialekter; den anden var assyrisk. De adskiller sig hovedsagelig fra hinanden i udtalen. Babylonisk blev talt og skrevet mellem ca. 2000 f.v.t. og 200 e.v.t. I denne periode ændrede dialekten sig meget, men skriftsproget fulgte kun delvis med. Efter ca. 1000 f.v.t. er der stor forskel på udtalen og stavningen. Ordet for 'isse', som staves muhhu, blev fx udtalt woh, hvor h udtales som en velær eller uvulær hæmmelyd [x].

En standardiseret form af dialekten, som blev skrevet omkring 1200 f.v.t., blev knæsat som norm for al videnskabelig og religiøs litteratur; den gjaldt derefter overalt, hvor kileskriften blev brugt, også i Assyrien.