esoterisk

Esoterisk er i græsk filosofihistorie en betegnelse for forelæsninger eller skrifter, beregnet for medlemmer af en filosofisk skole. Det er det modsatte af eksoterisk. De to begreber anvendes specielt om Aristoteles' skrifter.

Begrebet anvendes også i religionshistorisk sammenhæng om religioner, der enten forudsætter hemmeligt medlemskab, eller hvis riter og hellige tekster kun er tilgængelige for de indviede (de initierede).

Karakteristisk er en gradvis indsigt i den hemmelige lære, således at medlemmerne er placeret i et system af grader, samt at der lægges vægt på spiritualitet. Mange religioner har esoterisk præg, evt. kun i dele af deres praksis eller i udspaltede, sekteriske dannelser.

Nævnes kan de hellenistiske mysteriereligioner; drusernes religion; islamisk mystik (sufisme); retninger inden for mahayanabuddhismen, fx den japanske shingonbuddhisme med dens hemmelighedsfulde initiationer i forbindelse med meditation foran mandalaer.

Adskillige okkulte og spiritualistiske bevægelser i europæisk historie rummer esoterisk-religiøse elementer, fx frimurerne, rosenkreuzerne, teosofi, antroposofi samt visse nye religioner, fx Scientology.