knoglehinden

Knoglehinden er et fast, gul-gråt bindevæv, som dækker alle knogleoverflader, med undtagelse af ledfladerne samt indersiden af hjerneskallen. Fjernelse af knoglehinden kaldes maseration.

Knoglehinden består af to lag:

• et ydre (stratum fibrosum) med elastiske fibre og
• et indre (stratum generativum/osteogenicum) med nerver og blodkar, som forankrer knoglehinden til knogleoverfladen ved små rodlignende udløbere (Sharpeys fibre).

Knoglehinden kan tjene som fæste for muskulatur, ledbånd og ledkapsel. De to lag kan tydeligt adskilles hos unge individer under vækst.

Hinden er rig på nerver og forårsager smerte ved skade på knoglerne. Hvis man får et slag mod skinnebenet, er det derfor knoglehinden, der reagerer med smerte og kun i ringe grad knoglen selv. Den har desuden et rigt blodkarnet, som sender små årer gennem åbninger i knoglen (foramina nutricia) til de mikroskopiske Volkmannske kanaler. De giver næring til knoglecellerne men transporterer også mineraler og blodceller fra knoglemarven. Samtidig kan bindevævscellerne i knoglehinden omdannes til knogle og give tykkelsesvækst, også kaldet appositionel vækst, af knoglen. De største årer i blodkarnettet kan danne aftryk i knoglen ved langvarige ødemer.

Nydannelse af knogle ved skader (knoglebrud) udgår primært fra knoglehindens stratum generativum/osteogenicum og ikke fra knoglen selv. Knoglens indre spongiøse struktur er dækket med et tilsvarende men tyndere bindevævslag, her kaldet endost.

Ved kronisk belastning kan knoglehinden blive betændt (periostitis).

Knoglehinden er udviklingsmæssigt en rest efter det embryonale mesenchym.