krampestillende midler

Det mest anvendte lægemiddel til at stoppe igangværende kramper er diazepam, der kan gives gennem endetarmen eller direkte i blodbanen (intravenøst). Diazepam hører til lægemiddelgruppen benzodiazepiner.

I de seneste år er benzodiazepinen midazolam, som gives i mundhulen, blevet anvendt oftere. Stigningen i brug skyldes, at det er nemmere og mindre generende at give lægemidlet gennem munden end gennem endetarmen.

Epilepsi er en af de mest almindelige sygdomme, hvor den syge person får kramper. Kramperne forebygges ved brug af epilepsimedicin (antiepileptika). Der findes flere forskellige typer antiepileptika, og hvilket lægemiddel, der anvendes, afhænger bl.a. af sygdommens art og patientens alder.

Ca. 2/3 af alle personer med epilepsi bliver anfaldsfrie med antiepileptika. Antiepileptika forhindrer epileptiske anfald ved at dæmpe nervecellernes evne til at udløse eller videresende nerveimpulser i hjernen.

Når diazepam anvendes rektalt, er der, som ved brug af tabletter og andre benzodiazepiner, stor risiko for toleranceudvikling og afhængighed. Almindelige bivirkninger er nedsat funktionsevne og koncentrationsevne, træthed, søvnighed og usikkerhed ved gang.

Hyppig brug af midazolam kan føre til nedsat funktionsevne og andre bivirkninger, men fordi midazolam har kort halveringstid, er bivirkningerne kortvarige.

• epilepsi
• feberkramper
• status epilepticus
• benzodiazepinderivater