VOOZH about

URL: https://lex.dk/nervus_phrenicus

⇱ nervus phrenicus – Lex


Spring til hovedindholdet

nervus phrenicus

Nervus phrenicus er en nerve, der forsyner mellemgulvet med blandede motoriske og sensoriske nervefibre. Mellemgulvet er den vigtigste åndedrætsmuskel. Nerven har sensoriske grene, der formidler information fra mellemgulvets centrale dele samt fra bughinden i den øvre del af bughulen (leveren, bugspytkirtlen og dele af den forreste bugvæg).

Forløb

Nervus phrenicus udgår fra plexus cervicalis (C3-4(5)) og løber langs ydersiden af den forreste scalenermuskel (musculus scalenus anterior). Herpå følger den lungernes indre (mediale) flade og lægger sig foran lungeroden (hilus pulmonis) mellem lungehinden (pleura mediastinalis) og hjertesækken (pericardium). På højre side løber den derpå langs den ydre, laterale del af den øvre hulvene (vena cava superior) og hjertets højre forkammer. På venstre side løber den langs venstre hjertekammer og videre til bagsiden af hjertespidsen (apex cordis).

Medicinsk betydning

Klinisk er det betydningsfuldt, at nervens udspring fra rygmarven på niveau C3-C4(5) tillader, at vejrtrækningen kan opretholdes ved tværsnitslammelser under C5-niveau.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Nervesystemets anatomi

Torben Moos
Professor, cand.med., dr. med., Aalborg Universitet
👁 Den Danske Ordbog logo

Det sker

Påske

Påske er påskekyllinger, påskefrokoster og forhåbentlig påskesol. Påsken er også den største af de jødiske fester samt den ældste og vigtigste kristne fest. Den falder forskelligt fra år til år, men altid i slutningen af marts eller i løbet af april.

👁 Image

Artemis II

Artemis II er den anden opsendelse i Måneprogrammet Artemis, og det er den første bemandede opsendelse i programmet. De fire astronauter ombord på rumkapslen Orion skal afprøve fartøjet i kredsløb om Jorden og ud forbi Månen.

👁 Image

Regeringsdannelse

Regeringsdannelsen er i gang efter det nylige folketingsvalg. Læs om processen frem til etableringen af en ny regering.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet 👁 Image