opstandelse

For kristendommens vedkommende er opstandelsestroen særligt begrundet i troen på Jesu opstandelse. Ved sin sejr over døden blev han "førstegrøden" af alle døde (1.Kor. 15,20).

Opstandelsen opfattes som Guds nyskabende handling (Rom. 4,17). Kontinuiteten mellem jordelivet og opstandelseslivet ligger ikke i mennesket, fx i en udødelig sjæl, men skyldes Guds trofasthed, der husker mennesket ved navn og kalder det op af døde.

Om opstandelseslivets art kan der selvsagt kun gisnes, men et fællestræk i de mange forestillinger er forventningen om menneskers ubrudte liv og om Guds bolig blandt mennesker (1.Kor. 15,28; Johs.Åb. 21,3).

Opstandelse er i sig selv et symbolsk fænomen, selv om Jesu opstandelse påskedag fra de døde og hans fremtrædelse på jorden frem til himmelfarten bevidnes af mange i Det Nye Testamente. Under alle omstændigheder er opstandelsen en trossag, og mange opfatter i dag netop opstandelsen som et symbolsk udtryk for troen på Jesus som Kristus. Troen på opstandelsen fra de døde omfatter hele mennesket, både dets legeme og sjæl, og står dermed i modsætning til forestillingen om sjælens udødelighed, der er en dualistisk livsanskuelse med legemet som det forgængelige og sjælen som det evige. Troen på opstandelse fra de døde findes hos jøder, kristne og muslimer, men opstandelsessymboler, hentet fra især naturen, er udbredt verden over.

• Jesus Kristus
• genfødsel
• sjæl og legeme
• evigt liv
• Kristussymboler
• død