symfysen

Symfysen er opbygget af en skive af fibrøs brusk. På hver side har denne et tyndt lag hyalin brusk, som forbinder den med hvert af hoftebenene. Den fibrøse bruskskive kan have et skiveformet hulrum indeni, fyldt med synovialvæske. Symfysen er forstærket med stramme bindevævsbånd mellem de to hofteben, både på over- og undersiden.

Tykkelsen af den fibrøse brusk og det indre hulrum kan variere betydeligt. Begge dele er tykkere hos kvinder end hos mænd. Selvom brusken er ganske fast, er der alligevel plads til nogen bevægelse, specielt i forbindelse med graviditet.

I stående stilling udsættes symfysen for stræk, i siddende stilling normalt for tryk, og med vægten på ét ben for forskydning.

Knoglefladen, som brusken er fæstet til, ændrer sig med alderen og kan derfor bruges i retsantropologiske aldersvurderinger. Fladen er afrundet og riflet hos unge individer, men knudret og med skarpe kanter hos ældre.

Symfyse-fundusmål er et mål for at bedømme fosterets omtrentlige kropslængde. Afstanden måles fra symfysens øvre kant til øverste del af livmoderen (fundus uteri). Målet tages liggende med udstrakte ben og tømt urinblære.

Målet kan i 20. graviditetsuge være 18–19 centimeter og i 40. graviditetsuge 35–36 centimeter. Ved tvillingegraviditet er dette vanskeligt at måle.

• bækkenet
• bækkenløsning
• kejsersnit