| G.H. Hardy | |
|---|---|
| 👁 Image | |
| Personlig information | |
| Født | 7. februar 1877 👁 Rediger på Wikidata Cranleigh, Storbritannien 👁 Rediger på Wikidata |
| Død | 1. december 1947 (70 år) 👁 Rediger på Wikidata Nuffield Health Cambridge Hospital, Storbritannien 👁 Rediger på Wikidata |
| Gravsted | Trinity College Chapel 👁 Rediger på Wikidata |
| Nationalitet | 👁 England Engelsk |
| Ægtefælle | Blev aldrig gift 👁 Rediger på Wikidata |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Winchester College (1890-1896), Trinity College (1896-1898), University of Cambridge, Cranleigh School (til 1889) 👁 Rediger på Wikidata |
| Elev af | E. T. Whittaker 👁 Rediger på Wikidata |
| Medlem af | Royal Society (fra 1910), Académie des sciences, Kungliga Vetenskapsakademien, National Academy of Sciences (fra 1927), Det Preussiske Videnskabsakademi med flere 👁 Rediger på Wikidata |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, matematiker 👁 Rediger på Wikidata |
| Fagområde | Talteori, infinitesimalregning, matematik, matematisk analyse, ren matematik 👁 Rediger på Wikidata |
| Arbejdsgiver | University of Oxford (1919-1931), University of Cambridge (1900-1919, 1931-1945) 👁 Rediger på Wikidata |
| Arbejdssted | England 👁 Rediger på Wikidata |
| Elever | Raymond Paley, Charles Fox, Alan Turing 👁 Rediger på Wikidata |
| Kendteværker | Hardy–Littlewood zeta-funktionsformodninger, Hardy-rum, Hardy-felt, Hardy–Littlewoods första förmodan[1], Hardy–Littlewoods cirkelmetode med flere 👁 Rediger på Wikidata |
| Påvirket af | Camille Jordan 👁 Rediger på Wikidata |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Chauvenet Prize (1932), Josiah Willard Gibbs Lectureship (1928), Fellow of the Royal Society (1910), Smith's Prize (1901), Copleymedaljen (1947) med flere 👁 Rediger på Wikidata |
| Information med symbolet 👁 Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Godfrey Harold Hardy (født 7. februar 1877, død 1. december 1947) var en prominent engelsk matematiker, som er kendt for sit arbejde indenfor talteori og matematisk analyse.
Ikke-matematikere kender ham måske som forfatteren til A Mathematician's Apology fra 1940, hvor han forsvarer, at han brugte sit liv på matematik.
Fra 1914 og frem var han vejleder for den kendte indiske matematiker Srinivasa Ramanujan. Hardy opdagede hurtigt Ramanujans ekstraordinære men uuddanede talent, og Hardy og Ramanujan havde et tæt samarbejde. I et interview blev han spurgt, hvad hans største bidrag til matematikken var, og han svarede straks, at det var hans opdagelse af Ramanujan. Han har kaldt samarbejdet for "den eneste romantiske hændelse i mit liv".
Han havde et langt samarbejde med John Edensor Littlewood.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Sider med billeder fra Wikidata uden billedtekst
- Mange oplysninger fra Wikidata for P463 (medlem af)
- Mange oplysninger fra Wikidata for P800 (hovedværk)
- Oplysninger fra Wikidata på et andet sprog end dansk
- Mange oplysninger fra Wikidata for P166 (udmærkelser)
- Billede hentet fra Wikidata
- Wikipedia artikler med VIAF autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med ISNI autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med SELIBR autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med BIBSYS autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med NLA autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID
- Mand
