VOOZH about

URL: https://da.wikipedia.org/wiki/Stedlig_mandatfordeling

⇱ Stedlig mandatfordeling - Wikipedia, den frie encyklopædi


Spring til indhold
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Den stedlige mandatfordeling refererer til den geografiske fordeling af kredsmandater og tillægsmandater ved folketingsvalg i Danmark, dvs. undtaget Færøerne og Grønland.[1] Fordelingen skal sikre, at alle dele af Danmark er repræsenteret i Folketinget.

Det fremgår af folketingsloven, at 135 af de 175 valgte folketingsmedlemmer i Danmark er kredsmandater og at 40 er tillægsmandater.

Metoden til fastlæggelsen af mandaternes stedlige fordeling nævnes i folketingsvalglovens § 10, stk. 1. Heraf fremgår det, at indenrigsministeren efter offentliggørelse af folketallet hvert femte år, dvs. senest i 2020, fastsætter fordelingen på grundlag af forholdstal, der for hver landsdel beregnes som summen af landsdelens og storkredsens folketal, vælgertal og areal i kvadratkilometer ganget med 20.

Ved den seneste beregning, der blev foretaget på baggrund af folketallet pr. 1. januar 2020, flyttedes et mandat fra Sydjyllands Storkreds i Landsdel Sjælland-Syddanmark til Københavns Storkreds i Landsdel Hovedstaden.[2]

Først fordeles de 175 mandater på de tre landsdele. Her lyder den aktuelle fordeling (pr. 2020):

Dernæst fordeles på samme måde de 135 kredsmandater på storkredsene i landsdelene. Ifølge folketingsvalgloven ligger det fast, at Bornholms Storkreds skal have to kredsmandater uanset indbyggertallet. Tillægsmandaterne beregnes som forskellen mellem det samlede mandattal i landsdelen og antallet af kredsmandater i landsdelen.

Landsdel Hovedstaden:

Landsdel Sjælland-Syddanmark:

Landsdel Midtjylland-Nordjylland:

Tillægsmandaterne

[redigér | rediger kildetekst]

Landsdel Sjælland-Syddanmark har med 15 tillægsmandater flest, mens Landsdel Midtjylland-Nordjylland har 14 og Landsdel Hovedstaden 11.[2] Disse fordeles ikke ud på storkredse,