VOOZH about

URL: https://lex.dk/Dmitrij_Mendelejev

⇱ Dmitrij Mendelejev – Lex


Spring til hovedindholdet

Dmitrij Mendelejev

Faktaboks

Dmitrij Mendelejev
Født
8. februar 1834
Død
2. februar 1907
Dmitrij Mendelejev. Radering af J. Stodart.
Af Gyldendal.
Dmitrij Mendelejev foran en moderne udgave af Det Periodiske System.
Af Gyldendal.

Dmitrij Mendelejev var en russisk kemiker, som i 1869 opstillede grundstofferne i et system af perioder. Dmitrij Mendelejev voksede op i Sibirien og læste kemi i Sankt Petersborg. Han viste hurtigt ualmindelige evner for faget og fik tildelt et stipendium, der gjorde det muligt for ham at rejse til Tyskland og studere kemi hos R. Bunsen. Han kom tilbage til Sankt Petersborg i 1861 og blev ansat ved universitetet.

Dmitrij Mendelejev gjorde sin store opdagelse ved at skrive grundstoffernes navne på hver sit kort og derefter lægge kort for grundstoffer med beslægtede egenskaber ved siden af hinanden. Til sin forbløffelse så han, at lagde han de 60 kort i rækker efter voksende relativ atommasse, kunne de, ved anvendelse af tomme pladser, lægges således, at grundstoffer med beslægtede egenskaber lå lodret over hinanden. Ud fra dette skema forudsagde han eksistensen af grundstofferne gallium, germanium og scandium, som han kaldte for hhv. ekaaluminium, ekasilicium og ekabor.

Det periodiske system gjorde Dmitrij Mendelejev berømt som en af kemiens største skikkelser, men han fik aldrig et godt forhold til autoriteterne; han blev således aldrig valgt til medlem af videnskabernes selskab i Sankt Petersborg. I 1955 blev et nyt grundstof (element nr. 101) opkaldt mendelevium (Md) til hans ære.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

👁 Den Danske Ordbog logo

Det sker

Påske

Påske er påskekyllinger, påskefrokoster og forhåbentlig påskesol. Påsken er også den største af de jødiske fester samt den ældste og vigtigste kristne fest. Den falder forskelligt fra år til år, men altid i slutningen af marts eller i løbet af april.

👁 Image

Artemis II

Artemis II er den anden opsendelse i Måneprogrammet Artemis, og det er den første bemandede opsendelse i programmet. De fire astronauter ombord på rumkapslen Orion skal afprøve fartøjet i kredsløb om Jorden og ud forbi Månen.

👁 Image

Regeringsdannelse

Regeringsdannelsen er i gang efter det nylige folketingsvalg. Læs om processen frem til etableringen af en ny regering.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet 👁 Image