VOOZH about

URL: https://lex.dk/Genji_monogatari

⇱ Genji monogatari – Lex


Spring til hovedindholdet

Genji monogatari

Detalje fra en emaki (billedrulle) fra 1100-tallet, der illustrerer en scene fra værket: I skumringen en forårsaften kigger en ung officer betaget gennem en sprække i skydedøren på de to prinsesser, som sidder bag gardinet og spiller go. To andre damer på verandaen beundrer kirsebærtræet.

Gyldendal.

Genji monogatari er en japansk roman fra begyndelsen af 1000-tallet skrevet af hofdamen Murasaki Shikibu; den udgør hovedværket i den righoldige hofdamelitteratur.

Faktaboks

Også kendt som

Fortællingen om Genji

Romanen giver et enestående indblik i privatsfæren ved hoffet. Den psykologiske realisme, der gennemsyrer værket, gør personerne nærværende på trods af, at romanens stof omhandler et meget lille og eksklusivt udsnit af det japanske samfund for 1000 år siden. Romanen er delvis oversat til dansk i 1989.

Fortællingen om Genji

Genji monogatari foregår ved et fiktivt kejserhof med den strålende Genji som midtpunkt. Den første del af i alt 54 kapitler skildrer Genjis barndom og ungdom. Genji var kejserens yndlingssøn, men denne vovede dog ikke at gøre ham til kronprins pga. intrigerne ved hoffet. Ydermere døde Genjis mor tidligt, og han forelskede sig i sin stedmor. Bevidst eller ubevidst søgte han og fik stort set erstatning for, hvad der var blevet ham forment. Som minister styrede Genji de facto landet, og som en kejser samlede han de kvinder, der stod ham særligt nær, om sig i sit palads.

Romanens anden del

Anden del af romanen omhandler Genjis manddom og den modgang, der modnede ham. Genji får at se, hvorledes nogle af de sorger, han tankeløst påførte andre, rammer ham selv. I den sidste del, der foregår efter hans død, optræder hans efterkommere, dels Kaoru, der nok har Genjis følsomhed, men ikke hans viljestyrke, dels Niou, der nok har handlekraft, men ingen dybde.

Uddrag på dansk findes i samlingen Er månen den samme, er foråret som før?: tidlig japansk litteratur, der udkom på forlaget Rhodos i 1989 og er udvalgt, oversat og kommenteret af Charlotte Rohde og Lone Takeuchi.

Genji monogatari er oversat fra klassisk til moderne japansk af flere store litteraturnavne i Japan, såsom Enchi Fumiko, Tanizaki Jun'ichiro og Yosano Akiko (1878-1942).

Til videre læsning

Emmerich, Michael (2013). The Tale of Genji: Translation, Canonization, and World Literature. Columbia University Press.

  • Murasaki Shikibu. The Tale of Genji. 6 volumes. Translated by Arthur Waley in 1925–1933, London: George Allen and Unwin.
  • Murasaki Shikibu. The Tale of Genji. Translated by Edward G. Seidensticker in 1976.
  • Murasaki Shikibu. The Tale of Genji. Translated by Royall Tyler in 2001. Penguin Classics
  • Murasaki Shikibu. The Tale of Genji. Translated by Dennis Washburn in 2015. W. W. Norton & Company, 2015.
  • Rohde, Charlotte og Lone Takeuchi, red. 1998. Er månen den samme, er foråret som før?: tidlig japansk litteratur. Rhodos.
  • Vilslev, Annette Thorsen. 2018. “Murasaki Shikibus Genji Monogatari” i 50 værker: Højdepunkter i Litteraturhistorien, Aarhus Universitetsforlag

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Moderne og nyere japansk litteratur

Annette Thorsen Vilslev
Postdoc, ph.d. i Litteraturvidenskab, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet
👁 Den Danske Ordbog logo

Det sker

Påske

Påske er påskekyllinger, påskefrokoster og forhåbentlig påskesol. Påsken er også den største af de jødiske fester samt den ældste og vigtigste kristne fest. Den falder forskelligt fra år til år, men altid i slutningen af marts eller i løbet af april.

👁 Image

Artemis II

Artemis II er den anden opsendelse i Måneprogrammet Artemis, og det er den første bemandede opsendelse i programmet. De fire astronauter ombord på rumkapslen Orion skal afprøve fartøjet i kredsløb om Jorden og ud forbi Månen.

👁 Image

Regeringsdannelse

Regeringsdannelsen er i gang efter det nylige folketingsvalg. Læs om processen frem til etableringen af en ny regering.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet 👁 Image