Georg Ernst Stahl

Georg Ernst Stahl, 22.10.1659-14.5.1734, tysk kemiker og læge, som udviklede flogistonteorien. I 1693 blev han professor i medicin ved universitetet i Halle, hvor han tillige underviste i kemi og botanik. Fra 1716 var han livlæge for kongen af Preussen, Frederik 1.

Under sin uddannelse i Jena havde han lært iatrokemien at kende og var blevet bekymret over lægernes anvendelse af de giftige kviksølv- og antimonpræparater. Det var efter Stahls opfattelse først og fremmest organismen selv, der skulle tage kampen op mod sygdomme; medicin skulle kun være svage præparater, som kunne understøtte denne kamp. Stahl blev en af Europas berømteste læger; således blev han under Frederik 4.s sidste sygdom kaldt til Danmark.

Det var ikke Georg Ernst Stahl, der opfandt ordet flogiston. Ordet havde været i brug fra ca. 1600, men det var Stahl, der udviklede teorien om det brændbare princip til en altomfattende forklaringsmodel. Klarest findes hans teori fremstillet i Bedencken, Erinnerungen und Erläuterungen über D.J. Bechers Naturkündigung der Metallen (1723), som ved sin fremkomst blev sammenlignet med Newtons love.