VOOZH about

URL: https://lex.dk/Georg_Ernst_Stahl

⇱ Georg Ernst Stahl – Lex


Spring til hovedindholdet

Georg Ernst Stahl

Faktaboks

Georg Ernst Stahl
Født
22. oktober 1659
Død
14. maj 1734

Georg Ernst Stahl, 22.10.1659-14.5.1734, tysk kemiker og læge, som udviklede flogistonteorien. I 1693 blev han professor i medicin ved universitetet i Halle, hvor han tillige underviste i kemi og botanik. Fra 1716 var han livlæge for kongen af Preussen, Frederik 1.

Under sin uddannelse i Jena havde han lært iatrokemien at kende og var blevet bekymret over lægernes anvendelse af de giftige kviksølv- og antimonpræparater. Det var efter Stahls opfattelse først og fremmest organismen selv, der skulle tage kampen op mod sygdomme; medicin skulle kun være svage præparater, som kunne understøtte denne kamp. Stahl blev en af Europas berømteste læger; således blev han under Frederik 4.s sidste sygdom kaldt til Danmark.

Det var ikke Georg Ernst Stahl, der opfandt ordet flogiston. Ordet havde været i brug fra ca. 1600, men det var Stahl, der udviklede teorien om det brændbare princip til en altomfattende forklaringsmodel. Klarest findes hans teori fremstillet i Bedencken, Erinnerungen und Erläuterungen über D.J. Bechers Naturkündigung der Metallen (1723), som ved sin fremkomst blev sammenlignet med Newtons love.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

👁 Den Danske Ordbog logo

Det sker

Påske

Påske er påskekyllinger, påskefrokoster og forhåbentlig påskesol. Påsken er også den største af de jødiske fester samt den ældste og vigtigste kristne fest. Den falder forskelligt fra år til år, men altid i slutningen af marts eller i løbet af april.

👁 Image

Artemis II

Artemis II er den anden opsendelse i Måneprogrammet Artemis, og det er den første bemandede opsendelse i programmet. De fire astronauter ombord på rumkapslen Orion skal afprøve fartøjet i kredsløb om Jorden og ud forbi Månen.

👁 Image

Regeringsdannelse

Regeringsdannelsen er i gang efter det nylige folketingsvalg. Læs om processen frem til etableringen af en ny regering.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet 👁 Image