Giovanni Verga

Giovanni Verga var en italiensk forfatter. Han var det store navn i italiensk litteratur i anden halvdel af 1800-tallet, den vigtigste repræsentant for verismen og model for mange forfattere i 1900-tallet.

Han begyndte som romantiker og skrev så en række mondæne romaner, bl.a. Storia di una capinera (1871, dansk titel En Nonnes Historie, 1906), i reglen med borgerligt miljø, inden han fandt tilbage til sin fødeø, Sicilien, i to romaner og cirka 20 noveller, dateret 1880-1890.

Stærkest står I Malavoglia (1881, dansk titel Familien Malavoglia, 1968), en kollektivroman om fiskere og bønder i en landsby på Østsicilien efter Italiens samling i 1860. Verga havde planlagt en cyklus på fem, med udgangspunkt i forskellige socialklasser, bl.a. efter modellen fra Zolas Les Rougon-Macquart, men der kom kun én til, Mastro-Don Gesualdo (1889), om en murer, der tjener sig op som entreprenør og ender som mangemillionær.

Også hans to samlinger med barske historier fra Sicilien er fremragende: Vita dei campi (1880, dansk titel Landsbyhistorier fra Sicilien, 1899, med forord af Georg Brandes) indeholdende bl.a. "Cavalleria rusticana", grundlaget for Pietro Mascagnis opera af samma navn, og Novelle rusticane (1883). På dansk findes også Udvalgte Fortællinger (1889).