VOOZH about

URL: https://lex.dk/Mathilde_Fibiger

⇱ Mathilde Fibiger – Lex


Spring til hovedindholdet

Mathilde Fibiger

Faktaboks

Mathilde Fibiger
Født
1830
Død
1872
Mathilde Fibiger. Efter daguerreotypi på Det Kongelige Bibliotek.
Af Ukendt/Det Kongelige Bibliotek.

Ilia og Mathilde Fibiger (th.) var begge foregangskvinder inden for henholdsvis sygepleje og telegrafvæsenet. Dobbeltportrættet blev fremstillet til Vilhelm Møllers store mindeartikel To Kvinder, som blev trykt i Illustreret Tidende ved Mathilde Fibigers død.

Det Kongelige Bibliotek.

Mathilde Fibiger var en dansk forfatter og feminist, kendt for brevromanen Clara Raphael. Fibiger var den yngste af ni søskende i en officersfamilie præget af fornemme litterære interesser og demokratiske idealer. Mathilde Fibiger var søster til Ilia Fibiger.

Brevromanen Clara Raphael

I 1849 blev Mathilde Fibiger guvernante på Lolland og skrev her brevromanen Clara Raphael, udgivet anonymt med forord af Johan Ludvig Heiberg (1851).

Romanen indeholder guvernanten Claras respektløse beskrivelser af det konventionelle provinsmiljø og hendes vanskelige valg mellem kampen for "Damernes Emancipation" og ægteskabet med en baron. Clara Raphael fremkaldte en voldsom offentlig debat om kvindens stilling med mere end 35 flyveskrifter og indlæg i aviser og tidsskrifter.

Det resterende forfatterskab

Mathilde Fibiger udgav yderligere to romaner, En Skizze efter det virkelige Liv (1852) og den højromantiske incesthistorie Minona (1854); den første mødte velvillig ligegyldighed, den sidste kraftig fordømmelse.

Arbejde og kvindesag

Efter ti magre år som guvernante, oversætter og berygtet enlig kvinde lærte Mathilde Fibiger at telegrafere og blev i 1866 ansat ved statstelegrafen som Danmarks første kvindelige tjenestemand. Hun tilsluttede sig ved stiftelsen 1871 Dansk Kvindesamfund, der siden har anerkendt hendes bøger som dansk kvindesags tidligste inspirationskilde.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Det moderne gennembruds kvinder

Elizabeth Blicher
ph.d.-studerende, cand.mag., Europa-Universität Flensburg
👁 Den Danske Ordbog logo

Det sker

Påske

Påske er påskekyllinger, påskefrokoster og forhåbentlig påskesol. Påsken er også den største af de jødiske fester samt den ældste og vigtigste kristne fest. Den falder forskelligt fra år til år, men altid i slutningen af marts eller i løbet af april.

👁 Image

Artemis II

Artemis II er den anden opsendelse i Måneprogrammet Artemis, og det er den første bemandede opsendelse i programmet. De fire astronauter ombord på rumkapslen Orion skal afprøve fartøjet i kredsløb om Jorden og ud forbi Månen.

👁 Image

Regeringsdannelse

Regeringsdannelsen er i gang efter det nylige folketingsvalg. Læs om processen frem til etableringen af en ny regering.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet 👁 Image