VOOZH about

URL: https://lex.dk/Muhammad_Ali

⇱ Muhammad Ali - Amerikansk professionel bokser - Lex


Spring til hovedindholdet

Muhammad Ali

Muhammad Ali (th.) under en kamp i 1963, mens han stadig hed Cassius Clay. Af Topfoto/Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

Faktaboks

Muhammad Ali

født Cassius Marcellus Clay, før sit navneskifte kendt som Cassius Clay

Født
17. januar 1942
Død
3. juni 2016

Muhammed Ali er så let på tå, at han næsten svæver, mens han danser rundt om Sonny Liston i VM-kampen i 1964. På dette tidspunkt hed Ali stadigvæk Cassius Clay.

Polfoto/Topfoto.

Muhammad Ali var en amerikansk professionel bokser og den første, der vandt VM i sværvægt tre gange.

Muhammad Ali tilførte boksesporten en hidtil ukendt hurtighed og dansende elegance og blev både i og uden for ringen et symbol på afroamerikanernes borgerrettighedskamp.

Muhammad Alis karriere

Muhammad Ali udfordrede i 1971 den regerende verdensmester, Joe Frazier (th.). Kampen, der blev bokset i Madison Square Garden i New York, blev vundet af Frazier.

Polfoto/Popperfoto.

Ali vandt OL-guld i letsværvægt i 1960 og blev derefter professionel. Han vandt VM i sværvægt i 1964 i en kamp mod Sonny Liston (1932-1970). I 1965 blev han medlem af Nation of Islam og tog sit arabiske navn.

Han fik frataget bokselicensen i 1967, da han af religiøse grunde nægtede at gøre militærtjeneste i Vietnam, men gjorde comeback i 1970. Året efter forsøgte han i en kamp mod den nye verdensmester, Joe Frazier, at genvinde sin titel, men tabte. Kampen er kendt som "Fight of the Century".

Det lykkedes Ali i 1974 med en sejr over George Foreman at genvinde verdensmesterskabet i sværvægt i en kamp, der kendes som "The Rumble in the Jungle". Kampen foregik i Kinshasa i Zaire (nu DR Congo).

Året efter havde han sin tredje og sidste kamp mod Joe Frazier, kendt som "Thrilla in Manila", som han vandt. Ved at besejre Leon Spinks (1952-2021) i 1978, som han tidligere samme år havde tabt til, erobrede Ali som den første nogensinde VM-titlen i sværvægt for tredje gang.

Muhammad Ali trak sig en tid tilbage i 1979, men han forsøgte at gøre comeback i en titelkamp imod Larry Holmes i 1980, som han tabte. Det endelige punktum for en meget succesfuld boksekarriere blev en tabt kamp mod Trevor Berbick (1955-2006) i 1981.

Muhammad Alis kampstatistik lyder på 56 sejre (37 på knockout) og 5 nederlag.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

👁 Den Danske Ordbog logo

Det sker

Påske

Påske er påskekyllinger, påskefrokoster og forhåbentlig påskesol. Påsken er også den største af de jødiske fester samt den ældste og vigtigste kristne fest. Den falder forskelligt fra år til år, men altid i slutningen af marts eller i løbet af april.

👁 Image

Artemis II

Artemis II er den anden opsendelse i Måneprogrammet Artemis, og det er den første bemandede opsendelse i programmet. De fire astronauter ombord på rumkapslen Orion skal afprøve fartøjet i kredsløb om Jorden og ud forbi Månen.

👁 Image

Regeringsdannelse

Regeringsdannelsen er i gang efter det nylige folketingsvalg. Læs om processen frem til etableringen af en ny regering.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet 👁 Image